Jamie Lynn Cunningham – nyt medlem i BaptistKirkens ledelse – ser ud til at være fyldt af energi: armene gestikulerer og ordene flyder fra hende.
Renathe Zimmermann,
Jamie Lynn Cunningham:
Jamie Lynn Cunningham kommer fra et helt anderledes samfund og ser os, vores kirke og det danske samfund fra en helt anden vinkel.
Jamie involverer sig – når hun vel at mærke har kræfter til det! En rygmarvsskade har givet alvorlige følgevirkninger og begrænsede kræfter[1], men heldigvis udnytter Jamie tiden og har trodset udfordringerne og de fysiske begrænsninger utallige gange. For Jamie har valgt livet med alt, hvad det indebærer.
Siden 2015 har Jamie været en del af redaktionen af baptist.dk, fordi hun – som hun selv formulerer det – turde sige sin mening i debatten på landskonferencen. Da hun blev ’prikket’ til at stille op til ledelsen i 2022, smilede Gud, da hun spurgte ham, om det nu igen var en af hans jokes!
”Jeg har altid ønsket at vise min datter, at det er vigtigt at styrke fællesskabet både lokalt og nationalt. Førhen var det primært min datters liv og menigheden, det handlede om, men hun lever mere og mere sit eget liv, og jeg har fået så mange venner gennem baptist.dk og sommerstævnerne, så nu var det tid”, forklarer Jamie.
Jeg har altid ønsket at vise min datter, at det er vigtigt at styrke fællesskabet både lokalt og nationalt.
”Jeg er vedholdende og udholdende og opnår altid resultater, også hvor det synes umuligt. Den egenskab har gjort, at min datter stadig har sin mor – en mor, der udfordrer sine grænser og tillærte mønstre, som er villig til at gøre det, hun siger, og efterleve det, hun ’prædiker’.
Jeg kan være noget af en mundfuld, fordi jeg ikke tøver med at påpege uretfærdighed og magtmisbrug. Det giver nogle gange tæsk, men jeg står ved mig selv og tager konsekvenserne. Mit engagement har altid været at kæmpe for andre og gøre andre glade og tilfredse. Det kan jeg ikke længere, og det har betydet og betyder en svær sortering i mit liv.
For nyligt er jeg blevet klar over, at jeg nyder havearbejde, fordi jeg kan lide at gøre plads, så planter – og også mennesker – kan gro og udvikle sig. Jeg bruger Facebook som en slags dagbog, hvor jeg forhåbentlig kan inspirere nogen med mine refleksioner over det uperfekte liv.”
Jeg er allergisk overfor enhver form for indoktrinering.
Jamie er vokset op i Ohio i et oprindelig metodistisk hjem med kulturkristne forældre: ”Vi lavede absolut intet kristent! Min mormor lærte os at bede bordbøn. Efter forældrenes skilsmisse begyndte mor og børn at komme i en evangelisk husmenighed, som Jamie i dag beskriver som en sekt. Det usunde ved religion, hvor ord og handlinger ikke hænger sammen, og hvor overgreb, indoktrinering og udskamning er hverdag, blev tydeligt her. Jamie genkender de mekanismer i vækkelsen i ´80erne, og det har givet en forståelse og accept af en mere karismatisk udlevelse af troen, men samtidig også vakt en hunger efter at lære mere teologi og have et historisk-kritisk blik på kristendom: ”Jeg er allergisk overfor enhver form for indoktrinering!”
Et år som udvekslingsstudent i 1995-96 blev til et helt liv i Danmark med undtagelse af et år tilbage på college i Ohio og to års udstationering i Ungarn sammen med hendes eksmand. Jamies dysfunktionelle barndom og ægteskab skabte en bund for at være med i baptistkirken. Her blev hun mødt med ros og anerkendelse af hende og hendes måde at udtrykke sig på. Det var med til at hele hendes brudthed og manglende selvværd.
På spørgsmålet om, hvad Jamie holder af ved Baptistkirken i Danmark, er hun meget klar: ”Jeg holder af, at der er plads til debat og diskussion; at der er fokus på uddannelse af præster og ledere, og at der ofte er meget praktiske løsninger på både lokale og internationale udfordringer; og at ’næsten’ ikke kun er dem, der kommer i kirken om søndagen.”
Der er plads til vækst, når man ikke længere sørger over det, der var engang.
Kaffebrygning, kagebagning og rengøring er ikke opgaver for Jamie, men at være repræsentant på landskonferencerne, deltage i ledermøder, lave kirkeblad, prædike, holde udeareal og være kontaktperson til menigheder, der lejer sig ind, har været en glæde for hende: ”Formidling og brobygning er nok det, jeg er bedst til i kirkeregi.”
”At være med er som at lære et nyt sprog. Først vil jeg gerne lære BaptistKirken at kende fra et ledelsesperspektiv: Hvad arbejder vi helt konkret med? Hvordan støttes menighederne bedst, og hvordan formidles den politiske dagsorden, som en hjælp til menighederne, så de kan koncentrere sig om det, de gør bedst – at være menighed? Så drømmer jeg om, at baptistkirkerne i Danmark generelt kan komme videre fra minderne om ’storhedstiden’. At de kan tage udgangspunkt i den aktuelle identitet med de ar, der er, og se det som en styrke. Der er plads til vækst, når man ikke længere sørger over det, der var engang.”
På spørgsmålet om, hvor Jamie får sin energi fra, svarer hun: ”Aner det ikke! Det MÅ være Gud, for jeg har altid haft overmåde meget energi og drive. Jeg har endelig accepteret, at jeg arbejder godt under pres, selvom jeg er blevet bedre til at acceptere, at mine bedste ideer kommer under søvn og hvile. Det har også sin pris, og man ser mig ikke de dage, hvor jeg har det dårligt eller zombiesover.”
[1] Se baptist.dk nr. 4 2022: ”Gå på dine ben”.
URL: https://baptist.dk/de-rapkaeftede-er-ogsaa-guds-boern/