Morten Kofoed,
De tidlige missionærer fortalte, at man ’i gamle dage’ kunne stille uret efter regntiderne. Det er nok en sandhed med modifikationer. Sol og regn har altid været ustabile, men det er taget til de senere år. De fattige bønder, der i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og skaffe mad nok til familierne, oplever hyppigere, at der enten er for lidt regn eller for meget. Og begge dele er skidt. En familie kan godt klare sig uden at sulte et normalt år, hvor der kommer tilpas med regn og sol. Én fejlslagen eller reduceret høst kan derimod have store konsekvenser for familierne.
En familie kan godt klare sig uden at sulte et normalt år, hvor der kommer tilpas med regn og sol.
Den mere naturlige forklaring skal ses i lyset af blandt andet globale temperaturstigninger og afskovning. Tidligere var store dele af det bjergrige Burundi og nabolandene dækket af regnskov, og landbrugsjorden var relativ frugtbar. Derfor anså man også Burundi (og Rwanda) som Østafrikas spisekammer. I takt med landets eksplosive befolkningstilvækst er behovet for landbrugsjord steget. Ved selvstændigheden i 1962 var der under to millioner indbyggere i landet. Nu er der cirka 13 millioner! Det giver unægtelig et større pres på landbrugsjord. Så problemerne står med andre ord i kø: Klimaforandringer, udpint landbrugsjord og stor befolkningstilvækst.
Rubura har i mange år været et ’kraftcenter’ for udvikling. Her er bl.a. en stor og levende menighed, skoler, arbejde blandt batwa og et landbrugsprojekt på præsteskolen. Her er også fortsat uudnyttet landbrugsjord. Her forbereder vi i samarbejde med Baptistkirken i Burundi et træplantningsprojekt eller rettere et skovlandbrugsprojekt. På baggrund af en lokal analyse plantes marker og skråninger til med en kombination af afgrøder og træarter, der supplerer hinanden. På skråningerne graves render, der holder på vandet. Træerne kan bl.a. give skygge til afgrøderne og stoppe erosion, der i et bjergrigt område er et stort problem ved kraftigt regnvejr.
Nogle er skyggetræer, og andre er frugttræer, der bidrager til fødevaresikkerheden.
Nogle er skyggetræer, og andre er frugttræer, der bidrager til fødevaresikkerheden. Metoden er også med til at forebygge, at jorden bliver udpint, da kombinationen af forskellige træer og afgrøder bidrager til at højne jordens kvalitet. De traditionelle dyrkningsmetoder har en tendens til at udpine jorden med faldende udbytte til følge. Der etableres også en lille planteskole, så de lokale med tiden kan få træer, de kan plante på skråningerne, så de også kan holde på regnvandet.
Projektet er et lille bidrag til at dæmme op for klimaforandringer, forbedre fødevaresituationen og dermed gøre familierne mere robuste. Samtidig er projektet også med til at udvikle lokalsamfundet, da aktiviteterne kommer lokalbefolkningen til gode, og det er en demonstrationsmark for de mange landbrugsaktiviteter, vi er involveret i i Burundi.
De seneste år har vi solgt julegaver til fordel for vores arbejde i Burundi. Der har været mulighed for at købe en gave, der kom en familie i Burundi til gode. Det fortsætter vi med i år, da mange familier har nydt godt af det. Gaverne er givet til folk, vi i forvejen har kontakt til, fx gennem batwa-projektet eller menighedernes udadvendte aktiviteter. På den måde bliver det billigere at organisere tingene, da vi allerede har folk i felten.
I år bliver der mulighed for at gøre en forskel for fattige familier i Burundi ved at købe 1 myggenet til 50 kr., 5 kyllinger til 250 kr., 10 træer til 300 kr., 1 gris til 450 kr., 25 træer til 750 kr. eller et hus til 5.000 kr. Se mere om mulighederne og fremgangsmåden på www.baptistkirken.dk/gaver
URL: https://baptist.dk/klimajul-i-burundi/