Valg

Torsdagstanke

Valg

Ulla Holm,  

Folketingsvalget er overstået, og nu går regeringsforhandlingerne i gang. Dermed går vi ind i den svære del af demokratiet: at nogle skal indordne sig under et flertal, de ikke selv er en del af.

Med to blokke er der i sagens natur mange, som hellere havde set et andet resultat af valget, så nu er der brug for det demokratiske sindelag: vælgerne har talt. Vi må acceptere mandatfordelingen og give plads til, at flertallet – hvordan det end skal findes – tager de beslutninger, de tror på er rigtige.

I mange menigheder er der valg til menighedsrådet i denne tid. Her er situationen ofte den, at der i bedste fald er kandidater nok til de tomme pladser. Derfor er der i endnu højere grad brug for, at vi støtter op om de valgte og lader os lede af dem, der stiller sig til rådighed.

Så holder vi stigen for dem, der skal lede os? Eller skubber vi hellere lidt til den? Vi vælger selv! Også når det ikke er valgdag.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/valg/