Biak Chin Par Lian (Chin Chin),
Som ansvarlig borger i landet føler jeg mig forpligtet til at deltage der, hvor jeg kan – og således naturligvis også at stemme til det forestående folketingsvalg. Derfor bruger jeg tid på at følge med i de politiske debatter.
I den forbindelse tænker jeg ofte over debatkulturen. Jeg tænker på, om det virkeligt er en nødvendighed at tale nedsættende om andre og hævde sig selv for at vise sin og sit partis troværdighed.
Jeg vil mene, at det forholder sig stik modsat: at tillid og troværdighed vises ved, at man viser respekt for uenighed og mangfoldighed – uden at lægge enkeltpersoner eller grupper for had.
Vi takker de fleste af vores politikere, som formår både at være dybt uenige og at debattere respektfuldt.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/hvem-er-trovaerdig/