Trossamfundsloven skal revideres. Der er risiko for, at flere menigheder ikke vil være med, fordi det er dyrt og besværligt.
Lone Møller-Hansen,
Vi har levet med trossamfundsloven siden 2018. Forud for loven sagde BaptistKirkens forhenværende formand Bent Hylleberg, at der skulle være en balance imellem de fordele, der var ved at være optaget i Trossamfundsregisteret, og ulemperne – de krav, der stilles til en menighed.
Det gælder formentlig stadig og det lader til, at den balance er hårfin – for der er menigheder i BaptistKirken, der allerede nu vælger ikke at stå i registeret.
Nu skal trossamfundsloven revideres, og BaptistKirken har deltaget i møder om et notat fra Kirkeministeriet med forslag til ændringer, der er skrevet et høringssvar – og det samme har Danske Kirkers Råd på alle kirkers vegne.
De centrale indvendinger går på, at den besværlige administration ikke står mål med fordelene ved at være registreret.
Generalsekretær Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd (DKR) skriver således;
”For nogle trossamfund er denne byrde (administrationen, red.) af et sådant omfang, at det rejser tvivl om fordelen ved at lade sig registrere i Trossamfundsregisteret. (…)
Øgede krav om oplysninger kan meget let risikere at fremme det modsatte af, hvad hensigten er med Trossamfundsloven”
Han indvender også, at selvom der kan være et behov for opstramning på nogle menigheders vilje til at overholde dansk lovgivning, ”er det vores opfattelse, at de negative erfaringer, som har været på disse områder, stort set foregår i trossamfund, som ikke er registreret i Trossamfundsregisteret.”
Altså, stramningerne rammer de forkerte, nemlig dem, der allerede overholder al lovgivning.
Danske Kirkers Råd er modstandere af kravet om oplysninger om donationer.
Mads Christoffersen indvender, at det måske er en overtrædelse af GDPR-reglerne at skulle offentliggøre en liste med donorer, der har givet over 20.000 kr. Selv om listen er anonymiseret, kan man i mange menigheder regne ud, hvem der ’gemmer sig’ bag tallene. Kunne det ikke ordnes således, at dem, der allerede har fået deres menighedsbidrag godkendt af SKAT, ikke skal igennem en offentliggørelse, spørger DKR.
Der skrives også om det ydmygende ved forskelsbehandlingen af vielsesforrettere. Hvorfor skal vi underskrive, at vi vil overholde dansk lov, når f.eks. Folkekirkens præster, borgmestre og stedfortrædende borgmestre med vielsesbemyndigelse ikke skal det?
Så langt nogle af Danske Kirkers Råds bemærkninger til revisionen af Trossamfundsloven.
BaptistKirkens bemærkninger går på, at det er meget besværligt at blive anerkendt. Kunne der ikke laves et skema, så der ikke skal skrives så mange mails – med flere måneders svartid – før end alle dokumenter er klar.
Så er der forslaget om, at ”faste forkyndere” skal registreres. Hvem er det? Hvor ofte skal man prædike, for at være en fast forkynder?
Per Beck skriver i sit høringssvar:
”På orienteringsmødet i København blev det nævnt som en mulig løsning, at registreringen skulle omfatte personer med ansvar for forkyndelsen/den teologiske linje. En sådan løsning forudsætter, at danske menigheder har en folkekirke-lignende ledelsesstruktur, hvor det er ’embedet’, der er ansvarlig for de forkyndere, der får adgang til prædikestolen. I baptistmenighederne – og andre kongregationalistisk opbyggede menigheder – er det menighedsmødet/forhandlingsmødet, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret, der fastlægger menighedens teologisk kurs, hvorefter beslutningerne forvaltes af menighedsrådet. Skal tanken bag den nævnte mulige løsning tages for pålydende, må baptistmenighederne indsende medlemslisten!”
Der stilles også forslag om et skærpet krav til regnskabsaflæggelsen, så alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Ikke kun BaptistKirkens regnskab, men alle menighedernes regnskaber.
”BaptistKirken skal på det kraftigste opfordre Ministeriet til at frafalde tanken om, at menighedernes og kirkesamfundets regnskaber skal revideres af godkendt revisor. Med udgifter til revision på op til 30.000 kr. for en menighed, der måske har en omsætning på nogle få hundrede tusinde, vil udgiften til revision langt fra stå mål med medlemmernes økonomiske fordel ved skattefradraget for medlemsbidrag.
… det må forudses, at en række menigheder vil forlade Trossamfundsregisteret. Vi henstiller, at kravet om ekstern revision frafaldes.”
På ét område er bl.a. BaptistKirkens indvendinger blevet hørt. Ifølge notatet kan man kunne vente til august med at indsende et godkendt regnskab. Således skal Landskonferencen i juli ikke flyttes af den grund.
URL: https://baptist.dk/besvaeret-vaerd-at-vaere-registreret/