Lone Møller-Hansen,
Torben vidste allerede som 12-årig, at han skulle være missionær i Afrika. Han var vokset op i en baptistfamilie og syntes, at besøgene af missionærerne var rigtig spændende. Derfra var kursen lagt, han valgte lægestudiet af samme grund. Det førte ham fra Odense til Aarhus, hvor han mødte Rita i baptistmenigheden. Hun fik hurtigt et godt øje til ham, men han var mere sendrægtig.
”Jeg vandt ham ved lodtrækning”, har Rita fortalt. Det var ved et fælles natløb for drenge og piger. Rita var med på, at hun så også skulle være missionær, og selvom hun havde en uddannelse som laborant, valgte hun at videreuddanne sig til sygeplejerske.
Da Torben var færdig med sine studier, blev de gift i 1960. Med deres kun seks uger gamle søn, Anders, tog de til Belgien for at studere tropemedicin – det gjorde alle sundhedsmissionærerne dengang.
I juli 1962 tog de til Burundi, hvor de havde en fælles tjeneste ved sygehuset i Musema. De fik datteren Mette, som led af en alvorlig blødersygdom. Det førte til, at Torben tog med Mette til Danmark, hvor hun kom på sygehuset. Imens blev Rita og Anders i Burundi. På et tidspunkt måtte Torben træffe et svært valg; ”Uanset, hvad jeg gjorde, var det forkert”, sagde han i 2018 til baptist.dk.
Han valgte at lade Mette blive i Aarhus hos Ritas forældre – tæt på sygehuset og tage tilbage til Rita og Anders i Burundi. Det var uholdbart, så hele familien rejste tilbage til Danmark i 1965, hvor Mette senere døde som treårig. I de år, de var på orlov i Danmark, fik de yderligere to børn, Peter og Hanne. Og Torben videreuddannede sig indenfor kirurgi.
I 1967 tog de tilbage til Burundi, og deres tjeneste sluttede brat i 1972 i forbindelse med en borgerkrig. Først forsøgte familien at flygte til Rwanda, hvor Anders var på kostskole. Det blev forhindret ved grænsen. De fik besked på at tage tilbage til de syge på sygehuset, som Torben var beskyldt for at stikke af fra.
I Musema blev Torben under dramatiske omstændigheder fængslet. Anklagen mod ham lød, at han havde ”startet krigen”. Ved hjælp af den danske ambassade blev han løsladt og udvist, og Rita fik få minutter til at pakke. Men hun fik vished om, at Torben ikke var slået ihjel, som hun havde frygtet.
Forenet med Anders i lufthavnen i Bujumbura, Burundis hovedstad, vidste de ikke, om det var sorg eller lettelse, de følte.
De fik forbud mod at komme tilbage til Burundi.
Efter hjemkomsten til Danmark i 1972 rejste Torben rundt i menighederne i et halvt år. Familien slog sig ned og byggede hus i Viborg. Torben og Rita var blandt de bærende kræfter i Viborg Baptistmenighed i mange, mange år.
Som læge var han ansat på Viborg Sygehus på øre, næse og halsafdelingen, senere på kirurgisk afdeling en kortere tid. Efter et par år startede han i en praksis med to kolleger i Højslev ved Skive frem til pensioneringen.
I 1992 blev Torben valgt som formand for BaptistKirken, hvilket han var i fem år.
I en årrække frem til da var Torben også International Missions, dengang Ydre Missions, læge.
Torben efterlader sig hustruen Rita, fire børn, svigerbørn og børnebørn.
Læs portræt af Torben Roulund i avisen Informations serie “Et liv er forbi”
URL: https://baptist.dk/torben-roulund-er-doed/