62 år og blev uddannet som læge i 1987. Har de seneste 30 år primært arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Gift med Raymond Jensen, som har fungeret som baptistpræst i 35 år.Lone Valbak:
Som læge inviteres jeg med på menneskers vej, når sygdom melder sig.
Lone Valbak,
62 år og blev uddannet som læge i 1987. Har de seneste 30 år primært arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Gift med Raymond Jensen, som har fungeret som baptistpræst i 35 år.Lone Valbak:
Da jeg var 19 år, begyndte jeg at læse medicin på Aarhus Universitet, og dengang anså jeg lægevidenskab for at være et naturvidenskabeligt felt.
Nu mere end 40 år efter ser jeg længselsfuldt på mine gamle vellæste og slidte bøger. Det var tider, dengang jeg troede, at rationel og evidensbaseret viden kunne løse de sundhedsmæssige problemstillinger, som patienterne præsenterede mig for. Patienterne er jo mennesker og ikke en samling celler i en petriskål. Patienternes helbred er drevet af biologien – ja, men også af deres sociale vilkår, deres personlighed, deres erfaringer, holdninger og overbevisninger.
Som ung læge gjorde jeg hurtigt den erfaring, at medicinen, som jeg ordinerede, virkede bedre, hvis patienten havde tillid til mig. Med stor interesse læste jeg i midten af 1980´erne bogen: ”At blive rask igen”. Den er skrevet af to psykologer, Carl og Stehpani Simonton. Kort fortalt handler den om, at kræftpatienter får bedre effekt af behandlingen og færre bivirkninger, hvis de tænker godt om medicinen, imens den løber ind i deres blodårer.
Medicinen, som jeg ordinerede, virkede bedre, hvis patienten havde tillid til mig.
Den bog inspirerede mig og har for mig været en opmuntring i forhold til min egen måde at være læge på. Hvis min behandling skal virke, skal patienten føle, at jeg vil ham det godt, har empati med ham, og jeg skal kunne formidle til ham, at den kur, jeg foreskriver, er virksom, og det skal jeg gøre på en overbevisende måde. Derudover skal patienten opleve, at kuren er skræddersyet til hans krop og hans liv.
Gennem de sidste 30 år har jeg hovedsagelig arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Da jeg var ung, anså man flere af de svære sindslidelser som for eksempel skizofreni for at være uhelbredelige. Det gør man ikke mere. Dels er der kommet gode behandlingsmuligheder, dels er der opstået en bevægelse blandt mennesker med psykiske vanskeligheder, der er fortaler for, at hvert enkelt menneske skal finde sin egen unikke vej til helbredelse. Det primære begreb i den bevægelse er begrebet ’Recovery’. Det henviser til, at den enkelte skal finde ny mening og nye mål i livet med de begrænsninger, en sygdom kan give, i stedet for at gå og vente på at blive fuldstændig rask.
Jo ældre jeg bliver, jo mere ubetydelig oplever jeg, at min egen rolle er og skal være i mine patienters liv. Vejen gennem livet går fra fødsel til død. Den vej er i sin natur snoet og til tider stenet. I en sommerartikel i dagbladet Politiken læste jeg et citat af den 91årige forfatter Niels Barfod. Han udtalte, at han holder af ”den store uforlignelige oplevelse af at komme sig. Over et tab, en smerte, en skyld, en sygdom eller en svaghedsperiode”. Det er skønt, når hovedpinen letter, når feberen falder, når depressionen bedres; men en dag giver sygdommen sig ikke, og vi skal forlade livet. Det er et vilkår, og det er i orden.
Den enkelte skal finde ny mening og nye mål i livet med de begrænsninger, en sygdom kan give.
Som læge inviteres jeg med på menneskers vej, når sygdom melder sig. Ofte kan jeg lindre sygdommen, og indimellem kan jeg helbrede, men lægevidenskaben kan ikke klare opgaven alene.
Er helbredelse ved tro en mulighed? Ja, Vorherre og troen arbejder ad mange kanaler. Når vi samler alle gode kræfter til at ledsage det lidende, syge menneske på vejen, så er heling og forsoning mulig. For mig er troen tillid til, at kærligheden vinder til sidst. Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
URL: https://baptist.dk/helbredelse-ved-tro-er-det-en-mulighed/