Integration fylder Chin Chins liv. Siden 2004, hvor hun sammen med sin mand kom til Danmark som FN-kvoteflygtning fra Myanmar, har hun beskæftiget sig med integration. 20 år gammel og med længere skolegang inkl. lidt engelsk var hun bedre stillet end de fleste af sine medrejsende, og det var derfor indlysende, at hun kom til at hjælpe dem alle.

”Der var et behov, og det reagerer jeg på. Det begyndte med sproget, som var det vanskeligste ved at komme til et nyt land. Uden sprog er det svært at komme ind i kulturen, at være social og at tilegne sig færdigheder”. Selvom Chin Chin taler et meget fint dansk og har taget flere uddannelser samt bestået en kandidateksamen, synes hun stadig, at sproget er svært. Der ligger mere i sproget end blot ordene. Nu er tingene vendt om blandt immigranterne, idet dansk er blevet børnenes primære sprog, og menighederne er reelt bekymrede for, hvordan fremtiden ser ud.

Chin Chin oplevede at blive taget godt imod af danskerne. ”At vi er kristne gør, at danskerne tager godt imod. Især gør Indre Mission og Luthersk Mission en stor indsats for at tage imod migranter. Som flygtning oplever man en generalisering, og det er svært at blive set som det enkelte menneske, man er. Man bliver opfattet som en del af en ensartet flok. Men det ligger vel til alle mennesker, at tro, at man ved, hvordan de andre er?”

Senere var Chin Chin og hendes mand med til at danne Chin Bethel Church i Skjern. ”Hvor chinmennesker – vi kalder os chinmennesker! – kommer, danner vi baptistkirker. Det har vi med hjemmefra.”

Folkekirke og Baptistkirke

Chin Chin er migrantkonsulent i Haderslev stift, og i fritiden er hun både aktiv i sin kirke, BaptistKirken, i flere migrantorganisationer samt i Dansk Flygtningehjælp. Endvidere har Chin Chin modtaget priser for sit integrationsarbejde.^[1]

Chin Chin er tilsyneladende utrættelig. ”Jeg får kræfter og energi af det, jeg gør, og jeg er et praktisk menneske, som tager tingene, som de kommer”. Chin Chin er glad for, at hun som konsulent har frihed til at lave projekter i de forskellige sogne og til at være ude af kontorerne, sammen med rigtige mennesker.

På spørgsmålet, om det har givet udfordringer at være ansat i folkekirken og være baptist, svarer Chin Chin benægtende. Hun ønskede at arbejde med migranter indenfor det kirkelige felt, og da muligheden opstod, greb hun chancen, og hun kan nu virke både i Folkekirken og med de øvrige engagementer i sin fritid.

Blandt baptister

I et år har Chin Chin været en meget aktiv suppleant i ledelsen, og hun er glad for at have fået mulighed for at lære mere om BaptistKirken, også om sine landsmænd, for ”det er jo en stor procentdel af BaptistKirken, der er chin”. Nu glæder hun sig til endnu mere læring og har mod på at løse opgaver, hvor der er behov, ud fra de ressourcer, der er til rådighed.

Chin Chin drømmer om, at menighederne kommer til at kende hinanden bedre på trods af forskelligheder, og at ligeværdigheden kan vokse fx i inddragelse af medlemmer fra migrantmenighederne til forskellige fælles opgaver. ”De etniske grupper har brug for at være dem selv for at bevare egen kultur, men man kunne i større grad besøge hinanden i mindre grupper og trække på hinandens ressourcer”.

Indenfor ungdomsarbejdet efterlyser Chin Chin brobyggere fra begge sider. Der er mange engagerede unge i chinmenighederne med potentiale til at tage ansvar, og Chin Chin forestiller sig, at et større kendskab mellem de unge kan bringe udvikling. Drømmen er, at vi også i danske menigheder kunne ansætte unge chinmennesker.

Ligeret

Jeg spørger til, hvordan Chin Chins udadvendthed harmonerer med en kultur, hvor kvinder traditionelt set arbejder indenfor familien. ”Som kvinde skal man præstere mere for at opnå rettigheder i menighederne. Jeg gør intet for, at folk skal acceptere mig. Mit udgangspunkt er altid det aktuelle behov, og jeg udfører det nødvendige arbejde. Selvom flere kvinder end mænd har en uddannelse, er det stadig kun mænd, der er i menighedsrådene. Jeg underviser mine landsmænd i ligestilling, for at alle kvinder kan få de samme rettigheder som alle mænd og enkelte kvinder.”

Jeg spørger om et godt råd til de unge kvinder, og Chin Chin svarer. ”Jeg fortæller om, at Gud fra begyndelsen har givet os lige rettigheder – menneskerettighederne. Jeg belyser det, og så må den enkelte vælge og tage stilling til, hvordan livet skal bruges. Alle har ressourcer, og det er den enkeltes valg, hvordan de bruges.”

Chin Chin vil blive kendt af mange i fremtiden. Vi kan glæde os til hendes initiativer og engagement, og Chin Chin understreger, at man er velkommen til at aftale menighedsbesøg i grupper, både mellem de voksne og de unge.

BaptistKirkens ledelse: Moses Lal Bawi Peng, Chin Chin, formand Per Beck, Jamie Cunningham, Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Torben Andersen, Bodil Højbak Møller og Christian Bylund.

^[1] Læs mere: https://baptist.dk/at-flygte-til-et-nyt-land-er-som-at-blive-foedt-igen/

Der skal reageres, når der er behov

Folkekirke og Baptistkirke

Blandt baptister

Ligeret