Morten Kofoed,
Der er ingen tvivl om, at opholdet har betydet meget for både dem og vores partnere dér. Lise og Jep har meget på hjerte og er kommet tæt på mange skæbner. Det relationelle har betydet utroligt meget under opholdet i et af verdens fattigste lande. Lise fortæller:
”Vi har ikke undgået at blive påvirket af, hvor mange der kæmper for at have råd til mad, tøj, lægehjælp og skolegang. Den konstante bekymring for, om der er mad nok, om der er råd til medicin til et sygt barn, om der er råd til at betale for skolegang, er svær at forestille sig, når man bor i et land som Danmark”.
BaptistKirken afvikler en række projekter, med fokus på kvinders udvikling. Fra et besøg i et projekt om ’alfabetisering’ fremhæver Lise:
”Det gjorde stort indtryk på mig at høre, hvor meget det betød for kvinderne, at de havde lært at læse. Udsagn som “Nu er der ikke længere nogen, der kan sige, at jeg ikke har forstand på noget”, eller “Nu kan jeg læse små beskeder på min telefon” og “Jeg kan læse højt fra bibelen i kirken”, gik lige i hjertet.”
Selvværdet og livsdueligheden har fået sig et ordentligt boost gennem disse aktiviteter.
Parret løste mange opgaver undervejs. Jep fik styr på praktiske ting i og omkring huset i Rubura. Vandforsyningen (fra 2018) blev serviceret, så nu er der igen vand nok i Rubura døgnet rundt. Jep assisterede økonomiafdelingen i UEBB[1] med at opbygge økonomiske rutiner og systemer til at få overblik over kirkens besiddelser. Også et nyt vandprojekt i nabobyen Nyantore blev projekteret.
Lise har brugt megen tid sammen med UEBBs projektfolk og besøgt projekterne, nogle gange langt ude på landet. Ligeledes har hun assisteret med udvikling af nye projekter og arbejdet tæt sammen med kvinderne i både Burundi og Rwanda.
De lokales ukuelighed og kreativitet til at få dagligdagen til at hænge sammen, imponerer til stadighed Jep: ”Jeg har set butikker, hvis eneste ydelse er mobiltelefonopladning. Det er ikke ’big business’, men det giver lidt”, fortæller Jep. ”Burundi er et svært land at leve og arbejde i. Det er fattigt og kun få vover at investere. Landet har en ekstrem dårlig handelsbalance og megen korruption. Men på trods af det står folk op hver dag og prøver igen – eller prøver noget andet.”
Afslutningsvis berører Lise og Jep formålet med arbejdet og kaldsforståelse. Jep siger: ”Det at være en kirke i Burundi er, at man ud over det evangeliske arbejde, også skal deltage aktivt i landets udvikling. Det kræver ressourcer at tiltrække projekter for at ’retfærdiggøre sin eksistens’. Det er svært og lykkes ikke altid. Kirken har til gengæld en dyb forankring i lokalsamfundene, der gør, at de udfører deres projekter godt.
Der er brug for opbygning af stærke menigheder, der kan afhjælpe befolkningens behov. Vi er ikke længere nødvendige til at forkynde evangeliet eller helbrede de syge, men der er brug for sparring og uddannelse – både teologisk og organisatorisk – og det vil vi gerne bidrage med”, siger Jep.
Og Lise supplerer: ”Vi har fortsat kaldet. Den ’lille insisterende stemme’ gør, at arbejdet med Burundi og Rwanda altid er i bevidstheden. Så er omstændighederne med til at afgøre, hvordan kaldet leves ud. Vi har i en periode været tæt på, men arbejdet fortsætter – uden os. Jeg prøver at være en god fortaler for arbejdet også i Kvindenetværket og i DBSU[2], ligesom der er opgaver, som kan løses på afstand. Og så håber vi begge på, at det ikke er sidste gang, vi har været afsted i enten kortere eller længere tid”.
Opdatering: Den 3. februar vender Lise Emming Weber-Hansen tilbage til det afrikanske kontinent. Lise udsendes af Baptistkirken i Danmark. Læs mere her om næste kapitel i Lises liv.
[1] Union des Eglises Baptistes du Burundi – Baptistkirken i Burundi
[2] Danske baptister for sundhed og udvikling.
URL: https://baptist.dk/den-lille-insisterende-stemme-om-kaldet-til-afrika/