På tværs af kirken – internt i menighederne og på tværs af konfessionerne – er vi uenige, men vi insisterer på at ville hinanden.
Christian Bylund, cand. theol. og præst i Tølløse Baptistkirke,
Som medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd blev jeg spurgt om at fortælle lidt om de kirkelige organisationer, der er i DUF, fordi en af vores medarbejdere undrede sig over, at der var så mange forskellige. Min umiddelbare respons var, at jeg er forundret over, at vi ikke er flere. DUF-medarbejderen grinede og spurgte: Hvordan i alverden kan så mange forskellige kirkelige organisationer finde ud af at samarbejde, når de er opdelt i så mange fraktioner? Og jeg må indrømme, at det er et interessant spørgsmål.
Hvordan i alverden kan så mange forskellige kirkelige organisationer finde ud af at samarbejde, når de er opdelt i så mange fraktioner?
Udfordringen er interessant. På den ene side er vi uenige på tværs af kirken – internt i menighederne og på tværs af konfessioner. På den anden side argumenterer vi for det økumeniske sammenhold. Vi bliver ved med at insistere på at ville hinanden.
Vi bliver ved med at insistere på at ville hinanden.
Årsagen til denne insisteren ligger i kernen af Det Nye Testamente: ”Kroppen er en helhed, der er sammensat af mange dele, og alle de mange dele udgør én krop. Sådan er det også med Kristus.”[1] Her forklarer Paulus, hvad Kristus’ krop betyder – eller hvad vi taler om, når vi taler om enhed i Kristus: At i Kristus er vi bundet sammen på trods af vores mange dele.
Den udlægning ligger ikke lige til højrebenet i en dybt individualiseret kultur, som den vestlige. Vi er trænet til at tænke individuelt og til at søge vores eget for vores egen skyld. Og det i en grad, så vi nok ikke engang ved, hvad vi mister ved at gøre det.
Når vi forsøger at finde helhed alene, virker det ikke. Når vi står alene, forstår vi ikke det store billede. Vi er for sårbare og brudte til at forstå, hvad der er på spil – hvad alt det med Gud betyder. Paulus fortsætter: ”Vi er alle sammen døbt med én ånd, så vi udgør én krop, og derfor er det ligegyldigt, om vi er jøder eller ikkejøder, frie eller slaver. Vi har nemlig alle sammen drukket af den samme ånd.”[2]
Når vi forsøger at finde helhed alene, virker det ikke.
For Paulus er tanken om enheden i Kristus klar. Enheden fjerner de skel, vi sætter imellem hinanden, når vi ser ned på hinanden, fordi vi har en anden religion, nationalitet eller kommer fra et andet samfundslag. I Kristus er der enhed på trods af vores forskellighed.
Hver for sig er vi forskellige med forskellige gaver, evner og sind. Vi er unikke individer, men på samme tid er vi ikke så forskellige og unikke. Vi ligner hinanden mere, end vi tror. Vi er skabt lige, skabt af det samme og af den samme. “Som I ved består kroppen ikke kun af én del, men af mange.”[3]
Når vi forstår, at vi er mere ens end forskellige, bliver det muligt at flytte samtalen fra, hvem jeg er, til hvem vi er. Så kan vi begynde at forstå Kristus i hans helhed og ikke kun som en del af hver vores individuelle, fraktionerede brudthed.
Ofte er vores udgangspunkt os selv: ”Jeg gør det for min egen skyld”, kan vi sige, for sådan er vores kultur. Vi er vores egne projekter. Det er en af de største udfordringer i vores tid, at vi isolerer os fra andre. Paulus slår fast, at vi ikke først og fremmest lever for os selv. Vi er først og fremmest en enhed, og derefter er hver enkelt af os unikke individer.
Sådan som er vi som individer, sådan er vi som kirker, en samlet enhed med mange unikke dele. Når vi står sammen i enhed, bliver vi endnu større og får en bedre forståelse af, hvem vi er – og vi kommer tættere på at forstå, hvem Kristus er, og hvad han vil med verden. ”Menigheden er Kristus’ krop og hver eneste af jer er en del af den.”[4]
Derfor var min gode DUF-kollegas spørgsmål så interessant. Det ligger i kernen af evangeliet, at vi altid står sammen på trods af vores forskelle. Det er enhed i Kristus, og det er økumeni. Det er en gave og en opgave, som vil blive ved med at forpligte os.
[1] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 12 (Bibelen 2020)
[2] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 13 (Bibelen 2020)
[3] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 14 (Bibelen 2020)
[4] 1. Korintherbrev kap. 12, vers 27 (Bibelen 2020)
URL: https://baptist.dk/enhed-i-kristus/