Jeg elsker, når ting lykkes, og jeg elsker, når ting går, som jeg har planlagt det. Måske har du det lidt ligesom jeg?
Kristian Bonde-Nielsen,
I løbet af en hel almindelig dag er der så mange situationer og så mange problemstillinger, som i stort og småt kan lykkes. Og mon ikke de fleste af os grundlæggende godt kan lide, når ting lykkes?
Vi lever i en præstationskultur, hvor der er et stadigt større fokus på at præstere og være en succes. Og en af de ting, vi fejrer, er mennesker, der slider og er vedholdende. Vi elsker at fejre historien om dem, der nærmest slider sig selv halvt fordærvet for at opnå noget.
Midt i det lander Bibelens måske vigtigste ord: Nåden. Jeg tror, vi har brug for først og fremmest at lære nådens rytme og natur at kende. Og et af de vigtigste kendetegn ved nåden er, at den som regel kommer lige dér, hvor vi selv giver op. I en tid, hvor man både skal være en succes og slide sig til selvsamme succes, så er det et radikalt budskab, at Guds nåde kommer, når vi selv giver op.
Den lutherske teolog Nadia Bolz-Weber taler om, at nåden grundlæggende er næsten alt for provokerende for os, fordi vi ikke bryder os om at få noget gratis. Vi vil gerne gøre os fortjent til det, vi får, og vi dyrker fortællingen om den fortjente succes. Der er sågar et tysk ordsprog, der lyder: ”Intet er gratis, udover døden, og den koster livet.”
Men nåden er gratis. Nåden kommer, når vi giver op. Og nåden begynder dér, hvor vi selv kommer til kort. Så måske er grunden til, at vi kan have svært ved helt at gribe og begribe nåden, at vi faktisk ikke tror på, at noget kan være helt gratis. Måske har vi lyst til at kunne gøre os fortjent til nåden?
For mig er den bedste hjælp til at træde ind i nådens rytme at lære at give op. For når vi giver op, så erkender vi, hvor vi selv kommer til kort – og inviterer Gud til at komme til.
URL: https://baptist.dk/giv-op/