Guds rige afhænger ikke af vores indsats.
Bodil Højbak Møller,
Hvor mange af jer får stadig håndskrevne kort? De her hyggelige kort, som man måske får til sin fødselsdag eller ved særlige anledninger. Særligt skattede jeg de kort, som jeg fik fra mine bedsteforældre. Jeg er opvokset i en kristen familie, og der var derfor ofte et lille bibelord med i kortene. På et tidspunkt i min ungdom begyndte min mormor at skrive: ”Vær en velsignelse”. Det var hendes ønske for mig.
Min mormor havde den flotteste håndskrift. Hun gik til porcelænsmaling og malede fine ting, så jeg fik sågar en platte, hvorpå der stod: ”Vær en velsignelse” – med min kære mormors nydelige håndskrift. Jeg holdt meget af min mormor. Men i årevis har jeg haft lyst til at smadre den!
For den symboliserede for mig en forventning om præstation. En uopnåelig forventning – en forventning om at være til velsignelse for andre såvel som for Gud. Vi kan så let komme til at tro, at det hele kun afhænger af os og vores arbejdsindsats, vores formåen! Med risiko for at vi kommer til at overvurdere vores egen indsats på godt og ondt.
Jesus fortæller en lignelse[1] om en mand, der går ud og sår. Han aner ikke, hvordan det sker, men alligevel spirer og gror kornet i jorden og vokser op og bærer frugt. Deri ligger, at væksten er noget underfuldt, ja ligefrem en hemmelighed, som bonden ikke kan gennemskue. Men selvom han ikke kan gennemskue, hvordan det sker, sker det.
For det, der sker i Guds rige, er underfuldt og skjult for mennesker. Det er underfuldt – det er et Guds mirakel. Jesus tegner et billede af Guds rige, som er fuldt af håb og sætter os fri. Fri fra at opfatte ”Vær en velsignelse” som en tung og urimelig byrde, og fri til at høre det som en opmuntring og en invitation til at gå ud og sprede Guds rige sædekorn.
Nu ville jeg ønske, at jeg ikke havde smadret platten …
[1] Matthæusevangeliet kap. 13, vers 1-9.
URL: https://baptist.dk/men-vi-maa-ikke-overvurdere-vores-egen-indsats/