Inkluderende – og skarpe teser

Inkluderende – og skarpe teser

Tidligere har baptister mest sagt, hvad der adskiller os fra f.eks. Folkekirken. Nu skal det formuleres positivt.

Lone Møller-Hansen,  

Hvis nogen spørger dig, hvad baptister tror på, hvad svarer du så?

Tidligere – og måske stadig – er mange tilbøjelige til at fortælle, hvordan vi adskiller os fra Folkekirken. Om vores dåbssyn – at vi kun døber ”voksne”, eller bedre troende, eller endnu bedre bekendelsesdåb. Og måske nævner du menighedssynet; at menighederne er uafhængige af staten og vi betaler alting selv.

Men det skal være slut. Vi skal have nogle positive udsagn ind på rygraden, så vi ikke formulerer os negativt, men siger klart, hvad vi står for.

Lørdag d. 26. marts var 26 baptister fra 15 forskellige menigheder samlet i Odense til en temadag om baptistisk identitet.

BaptistKirken var vært og Teologisk Forum (TF) stod for indholdet. Der var god tid til samtalen – men der er aldrig tid nok, når baptister er samlet.

Der var to etaper i samtalen. Dels talte vi om det forord til vedtægterne, der skal nyformuleres.

Her genså vi Bent Hyllebergs ”timeglas” fra de regionale møder i efteråret. Først formuleres hvad vi er enige med alverdens kristne om. Dernæst hvad der er unikt for baptisterne og til sidst, hvordan denne tro udmøntes i handling.

Forslaget lød sådan her:

“Baptistkirken i Danmark er et kristent trossamfund bestående af selvstændige menigheder, der i fællesskab med alle verdens kristne bekender troen på Gud som Far, Søn og Helligånd i overensstemmelse med Bibelen. Som baptistmenigheder praktiserer vi troendes dåb til Jesu Kristi kirke. BaptistKirken består af de til enhver tid tilsluttede menigheder, der sammen søger at opfylde kirkens kald ved at forkynde evangeliet i ord og handling.”

Ordene blev vendt og drejet. Hvad med de kristne, der ikke bekender sig til den treenige Gud (det er der et lille mindretal, der ikke gør)? Er det kun dåben, der er vores særkende. Hvad med vores nadversyn og menighedssyn?

Teologisk Forum fik noget at arbejde videre med.

Mere liv i sproget

Dernæst var samtalen om syv teser, som skulle uddybe, hvad baptister i Danmark tror på. TF havde lavet et forslag (læs her).

Den første er næsten lig første del af forordet. Der blev pillet i det, og et nyt forslag lød derefter:

”Vi er en kirke, der sammen med verdens kristne bekender troen på Gud som Far, Søn og Helligånd; skaber, frelser og livgiver. Vi tror, at Gud har åbenbaret sig i Jesus Kristus og stadig igennem Helligånden åbenbarer sig.”

Argumenterne var, at sproget skal være mindre teologisk og mere livligt.

Anden tese handler om bibelforståelsen. Her var debatten mest om, at det er samtalen om Bibelen i fællesskab, som er typisk baptistisk. Og om hvorvidt Bibelen er vores rettesnor, pejlemærke eller noget andet.

Frelse og Guds Rige

I tredje tese kommer debatten om de besværlige begreber Frelse og Guds Rige. Her var det vigtigt for deltagerne at pointere, at Guds Rige ikke kun er noget, der kommer efter døden, men også er nu og her.

Fjerde tese kom en af grupperne igen med en helt ny formulering, der inkluderede nadveren. Det viste sig, at flere andre grupper var glade for det:

”Som en del af Guds Kirke har vi fælleskab med alle kristne. Menigheden er en lokal forsamling af mennesker, der som følge af evangeliets forkyndelse og i nadverens fællesskab bekender Jesus Kristus som Herre og Frelser.”

Dåbssynet

Femte tese er for nogen baptister den allervigtigste, for den handler om dåben. Den lød i TFs forslag sådan her:

”Dåben sker på baggrund af en personlig bekendelse af Jesus Kristus som Herre og Frelser. Dåben er samtidig indvielse til tjeneste.”

Her var der et ønske om at få noget ind om efterfølgelse.

Sjette tese handler om diakoni og mission. Den lød sådan her:

”Kirken er sat i verden for at tage del i Guds omsorg for verden. Det sker på flere måder gennem diakoni og mission.”

Et forslag undervejs lød sådan her:

”Kirken er sat i verden for at være håbets tegn gennem vores forkyndelse, omsorg, gudstjeneste-fejring og vores fælles liv. På den måde tager vi del i Guds mission i verden.”

Indvendingen var, at diakoni var blevet til omsorg – og er det dækkende?

Noget om uenighed

Sidste tese handler om religionsfrihed og dét, at vi alle er skabt lige og frie.

”Evangeliet gør os lige og sætter os fri til leve, tro og tænke frit i tillid til Jesus Kristus.

Alle mennesker har lige ret til at tro og handle i overensstemmelse med deres samvittighed og i respekt for medmennesket.”

Heri ligger baptisters kamp for andre menneskers rettigheder – også dem, vi ikke er enige med.

Og heri ligger også accepten af, at vi ikke selv er enige om alting, og heller ikke skal være det.

De 26 ordmennesker syntes det var umagen værd at tage til Odense. Og de kan ikke forstå, at andre ikke synes, det er vigtigt. Men samtalen er ikke slut. Der kommer flere chancer for at sætte sit præg på beskrivelsen af danske baptisters trosforståelse.

Læs også ”Ord er vigtige”, en kommentar til det at være i dialog om det vigtige. Hvad er sammenhængskraften i BaptistKirken? Syv teser og et forord – eller selve samtalen?

URL: https://baptist.dk/inkluderende-og-skarpe-teser/