Præst i Købnerkirken Kristian Bonde-Nielsen er ny baptist. ”Vil vi vores forskellighed, kan det blive en styrke”, siger han.
Lone Møller-Hansen,
Somme tider skal der én udefra til at sige et par sandheder. Sådan må Teologisk Forum have tænkt, da de inviterede Kristian Bonde-Nielsen til at afslutte lørdagens temadag med et bud på fremtidens kirkesamfund.
Han blev præst i Købnerkirken på Amager sidste år og kommer fra det, der dengang hed Missionsforbundet.
”BaptistKirken er et ekstremt bredt kirkesamfund. Det er nærmest dømt til at gå galt. I tror, at det vigtigste for baptister, er dåbssynet. Men det er altså menighedernes selvstændighed. Og i den demokratiske ånd tager eventuelt på menighedsmødet ikke ti minutter men en time…”
Sådan indledte han sit indlæg. Han sagde, at så vidt han kan se, roder sammenhængen mellem dåb, tro og medlemskab mere end tidligere. ”Men hvis vi tror, vi er uenige, så skal vi læse om de første danske baptister, f.eks. Julius Købner. ’Det har gjort ondt’. Men hvor der er mennesker, er der altid bøvl og ballade. Men det kommer der også gode ting ud af.”
Han havde to bud på fremtiden.
”Vi kan vælge at køre på autopilot. Selv med vores ekstreme bredde og stærke tro på, at den enkelte menighed må være selvstyrende, drejer vi ikke nøglen om foreløbig. Kirker kan være på hospice i 20-30 år. Men det er ikke frugtbart, at vi tror vores vigtigste kamp er intern.”
Den anden vej frem handler om at omfavne forskelligheden.
Tænkt hvis det blev kendt ude i byen: ”De er godt nok uenige, men de elsker hinanden.”
Kristian har også læst Keld Kyrø Rasmussen, som har skrevet, at ”menigheden med alle de irriterende mennesker er en træningslejr, hvor vi øver os i at elske vores næste og vores fjender. Vi lærer at elske dem, der er radikalt anderledes end os selv.”
Kristian fortsatte: ”Når Jesus taler om, at vi skal kendes på vores indbyrdes kærlighed, har han sikkert tænkt: ”Det bliver et problem. Det er jeg nødt til at gøre meget tydeligt for dem.” Paulus tænkte, at det er vigtigt, at de ikke skærer i hinanden. De skal være ét. Men mon ikke han indimellem har sagt: ”Jesus, den her opgave kan jeg ikke løse…”
Kristian sluttede med at sige: ”Hvis vi vil det her (BaptistKirken), så skal der skabes en ny kultur. Vi har brug for at mødes og se hinanden i øjnene og tale om det, der kunne splitte os ad. Vi skal bede sammen. Tilbede sammen. Det handler ikke om vores yndlingssange.
Vi skal tale sammen, indtil vi ikke kan tale mere. Vi bliver ikke nødvendigvis enige, men vi skal nå frem til at respektere hinanden.”
Læs også ‘Inkluderende – og skarpe teser‘.
URL: https://baptist.dk/fremtidens-baptistkirke-fra-en-outsider/