For øjeblikket foregår en debat om folkekirkens bekendelse i Kristeligt Dagblad. Den er relevant for baptister, mener Johannes Aakjær Steenbuch.
Johannes Aakjær Steenbuch,
Frelse og fortabelse, arvesynd, udøbte børns skæbne, himmel og helvede. Så vægtige teologiske emner har indenfor det seneste års tid været genstand for intens debat i Kristeligt Dagblad samt de sociale medier. Anledningen var i første omgang en eventuel fornyelse af dåbsliturgien i folkekirken. Debatten er dog hurtigt blevet mere end et spørgsmål om form, for hvad er det egentlig for en teologi, der ligger til grund for den folkekirkelige praksis?
Folkekirkelige kritikere af den lutherske teologi påpeger, at mange af udsagnene i folkekirkens bekendelsesskrifter – især den augsburgske bekendelse – passer dårligt til den tro, der faktisk findes i kirken. Næppe mange præster og medlemmer af folkekirken mener fx i dag, at dåben er ”nødvendig til frelse” eller at børn går fortabt til evig pine uden dåb. Er det virkelig Guds vilje at ”alle mennesker skal frelses”,[1] som det hedder i Ny Testamente, eller vil Gud kun frelse nogle få udvalgte? Er det rigtigt, som Jesus siger, at Guds rige hører børnene til, eller skal de på grund af arvesynden først døbes for at Gud vil kendes ved dem?[2]
Man kunne mene, at diskussionen om de lutherske bekendelser var et ”indre anliggende” for folkekirken uden interesse for kirkesamfund udenfor. Imidlertid berører diskussionen også baptister, i hvert fald indirekte. Store dele af den omdiskuterede teologi i folkekirkens bekendelser er nemlig formuleret i polemik mod baptisternes forfædre, reformationstidens døberbevægelser eller ”gendøberne”, som de kaldes i den augsburgske bekendelse. For eksempel fordømmer den augsburgske bekendelse ”gendøberne, som misbilliger barnedåben og påstår, at børn frelses uden dåb”[3] og ”gendøberne, som mener, at der skal være ende på de fordømte menneskers og djævlenes straffe”.[4]
Når det i folkekirken diskuteres om børn kan frelses uden dåb, handler det altså også indirekte om baptisterne, eller i hvert fald om folkekirkens relation til baptisterne.[5] Reformationstidens døbere mente som regel, at børn kunne blive frelst uden dåb. Der findes måske nok en ”arvesynd”, men Jesus har jo med sin død på korset sat os fri af den synd. Korset er nok. Vi er fra fødslen af omsluttet af nåden. Gud har derfor et ”forspring” i menneskers liv, som nogle baptister i dag udtrykker det.
Gud har derfor et ”forspring” i menneskers liv, som nogle baptister i dag udtrykker det.
Det handler også indirekte om baptister, når det diskuteres om Guds vilje til at frelse gælder alle eller kun nogle få udvalgte. Kritikerne af luthersk teologi afviser i mange tilfælde læren om den dobbelte udgang, altså populært sagt troen på ”himmel og helvede”. I stedet peger flere på, at der i oldkirken fandtes alternative opfattelser, hvor håbet om ”altings genoprettelse” betød, at Gud til sidst ville blive ”alt i alle”, som Paulus skriver.[6]
Det håb synes også at have være til stede blandt nogle af reformationstidens døbere. Hos senere baptister findes eksempler på lignende tanker, der altså langtfra er fremmede, omend de dog ofte har været marginale. Uanset hvad man i dag måtte mene om diskussionen om den lutherske teologi, kan man som baptist glæde sig over ikke at have en tilsvarende hovedpine med at få troen til at gå op med bekendelsesskrifterne!
Læs også artiklen ‘Lang tradition for frelsesuniversalisme‘.
[1] Første Timotheusbrev 2,4.
[2] Lukasevangeliet 18,16.
[3] Den augsburgske bekendelse, artikel 9.
[4] Den augsburgske bekendelse, artikel 17.
[5] Ikke mindst fordi præsteløftet faktisk forpligter præster i folkekirken på at ”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse”. Se https://da.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%A6stel%C3%B8ftet
[6] Apostlenes Gerninger 3,21. Første Korintherbrev 15,28.
URL: https://baptist.dk/det-handler-ogsaa-om-baptister/