Torben Andersen,
Det umiddelbare svar er: Nej, kirken er åben for alle til alle tider!
Et andet svar er: Det er først ved forsamlinger på over 100 deltagere, at spørgsmålet er aktuelt.
Et tredje svar rammer det dilemma, vi står i nu. Det er et skærpet krav fra myndighederne, at deltagere skal vise Coronapas ved gudstjenester med mere end 100 deltagere. Nogle menigheder er ofte over 100 til gudstjeneste og rigtigt mange er det juleaften. Hvad så?
Jeg er i syv sind om min holdning her. Jeg er ikke tilhænger af tvungen vaccination som i Østrig, selvom det for mig kun er sund fornuft at lade sig vaccinere. Altså vil kirken for mig også være åben for ikke-vaccinerede, men man kan tage en kviktest om lørdagen og gå frit i kirke om søndagen!
Eller vi må acceptere at tælle fremfor at se Coronapas? Altså henvise til andet rum med program/gudstjeneste/samtale, når de første 100 er kommet?
At være kirke er i øvrigt langt mere end gudstjenester – også for den uden passet i orden!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/er-kirken-kun-aaben-for-dem-med-coronapas/