Birte Agerdal,
I disse kommunal- og regionsvalgstider hører vi mere fra politikere end sædvanligt. Oftest er det ævl og kævl om stort og om småt.
Og folketingspolitikere er faktisk endnu værre i den genre – det er som om, det er mere vigtigt at fortælle om andre politikeres fejl end om deres egen politik.
Så kan man godt tænke: ”Nytter det overhovedet noget, at jeg sætter mit kryds? Er der ikke mange bedre ting, jeg kan tage mig til, end at gå hen og stemme?”
Men vi i kirkerne skylder i høj grad at lade vores stemme høre. For vi kan aldrig være ligeglade med det samfund, vi er en del af.
Vi er faktisk kaldet til at gøre dagen og livet mere lyst og venligt for vores medmenneske. Og her spiller det en rolle, om det samfund, vi er en del af, hjælper os med denne opgave!
Så husk nu at stemme på tirsdag!
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/hvad-nytte-er-det-til/