Indrømmet: Jeg er tosset med sport! Sportsidiot, lyder diagnosen vist.
Lars Midtgaard,
Da disse linjer skrives midt under OL – og endnu ikke fuldt rehabiliteret ovenpå EM og Tour de France – så er jeg i skrivende stund umådelig hårdt ramt af generel sportsidioti. Er det nu, man skal søge professionel, terapeutisk hjælp? Hvad med en samtalegruppe for AS – “Anonyme Sportsidioter”?
Jeg er ikke uden en vis forståelse for, at min omgangskreds gentagne gange ser på mig med en blanding af medlidenhed og foragt. Det er også svært at komme op med en blot tilnærmelsesvis logisk forklaring på, hvorfor man én gang hvert fjerde år – og bestemt aldrig på noget andet tidspunkt i den mellemliggende periode – kan sidde og råbe og skrige af begejstring over en jollesejlads. Jeg, som uden problemer kan få kvalme på en overfart med Molslinjen selv i blikstille vand.
Eller hvori skal fascinationen af en totalt begivenhedsløs pandekage-flad cykeletape på 240 km i det nordfranske findes? Jeg erkender, at andre kan have det sådan, at de hellere selv vil vælte på en cykel end være tvangsindlagt til at sætte sig ned og følge med foran skærmen.
Jamen, det er jo kærlighed, Skat! Hvordan skal man forklare kærlighed?
Ikke desto mindre har jeg indstillet mine forsøg på at forklare eller retfærdiggøre min fascination. For hvordan forklarer man det for én, som ikke selv har set lyset? Jeg forsøgte engang overfor min kone: “Jamen, det er jo kærlighed, Skat! Hvordan skal man forklare kærlighed? Jeg kan jo heller ikke forklare, hvorfor jeg elsker dig …”. Lige der, i det øjeblik, kunne jeg godt se, at mit forklaringsforsøg var dømt til at lide skibbrud. Og jeg vidste, at jeg var på vej ud på alt for dybt vand! Og al min ægteskabelige erfaring tilsagde mig, at nu skulle jeg tie, vende fokus mod skærmen, lade som ingenting, og så blot håbe på, at det ville gå i sig selv. Konduite, ville Jørgen Leth vist kalde det …
Nå, men om lidt er OL forbi. Og så vil jeg finde den selvhjælpsgruppe. Måske…
URL: https://baptist.dk/sportsidioten/