”I dag er ikke en sorgens dag men en savnets dag”

TORSDAGSTANKE

”I dag er ikke en sorgens dag men en savnets dag”

Lotte Holm Boeriis,  

Før eller siden bliver vi alle ramt af dyb sorg. Den sorg vi oplever, når vi mister et menneske, vi elsker. Vi betaler kærlighedens pris.

Selv har jeg mistet min mor for nylig. Hun ville ikke mere, hun ville have fred. Så man kan ikke sige, at døden kom bag på mig.

Selvom jeg kunne se meningen med hendes død, blev jeg alligevel ramt af livets boomerang, når den slår hårdest. Alt gik i stå, og jeg blev træt som et alderdomshjem. Ordene ”aldrig mere” var og er stadig så svære at forstå.

Sorgen giver også bevidsthed om vigtigheden af at huske at leve i overensstemmelse med os selv. Så vi lever livet fuldt ud, griber lykkens øjeblikke og glæder os over de små ting i livet.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/i-dag-er-ikke-en-sorgens-dag-men-en-savnets-dag/