Kan man give et menneske noget mere grundlæggende end et navn og en identitet?
Gitte Elleby,
”Jeg eksisterer” er en protest mod begrebet “invisible citizens”, som er et ukendt begreb for de fleste danskere, der nok kan blive “usynlige borgere” men mest på grund af it fejl hos myndighederne.
Andre steder i verden kan børn vokse op uden identitet, fordi de ikke blev registreret ved fødslen – men måske bare efterladt i håb om, at nogen ville tage sig af dem. Derfor har de ingen identitet og ingen dokumentation for deres eksistens.
“Du er ingen” – det var ordene, Dulces ven blev mobbet med, da de voksede op sammen på børnehjemmet Emmanuel i Honduras. Hun besluttede sig for at ville ændre ved det, når hun blev voksen. Nu er hun jurist og i gang med at indfri det løfte. Dulce fortæller:
Min ven blev efterladt som spæd. Myndighederne overgav ham efterfølgende til børnehjemmet, som gav ham et midlertidigt navn. Nu er han over 30 år gammel, men uden et officielt navn kan han ikke tage ud i landet og studere, arbejde eller leje en lejlighed.
Sammen med Andreas, hendes danske mand som også er jurist, har hun netop afleveret fødselsattester til 20 børn og unge mennesker, som aldrig før har haft et officielt navn. De får nu mulighed for at påberåbe sig deres borgerrettigheder med adgang til bl.a. sundhedsydelser, skolegang og uddannelse.
Andreas fortæller: ”Da vores søn blev født sidste år på et dansk hospital kunne vi se, hvor automatiseret det danske system er. Hospitalet indberettede fødslen til den lokale folkekirke, som startede registrering og endda kontaktede kommunen, som tilknyttede en sundhedsplejerske.
Den slags systemer findes slet ikke i store dele af verden. Forældre, der er fattige, har psykiske problemer eller på anden måde er sårbare, får desværre ikke sat processen i gang med at registrere deres børn. Hvis børnene så placeres på et børnehjem efterfølgende, kan det være en meget uoverskuelig proces for børnehjemmet at skulle samle den nødvendige information til at få barnet registreret.”
Dulce har valgt at hjælpe børn og unge voksne fra børnehjemmet, hvor hun selv har boet som ung og hvor nogle af hendes yngre søskende stadig bor.
Men Dulce og Andreas tænker videre og ønsker at nå ud til langt flere identitetsløse børn og unge på andre børnehjem i Honduras.
”Jeg har ringet til 30 børnehjem i Honduras, hvoraf halvdelen havde mindst én sag som min ven, der ikke har et officielt navn. Der er officielt registreret 179 børnehjemslignende institutioner i Honduras, og der findes mange flere, så det er potentielt hundredevis af børn, der ikke har en juridisk identitet. Dulce:
Vi drømmer om at løse det problem for dem alle sammen og lægge en plan for, hvordan myndighederne undgår at disse sager overhovedet opstår.
Her kan du høre Dulce fortælle om projekt “Yo Existo“, med danske undertekster.
Andreas har altid været en del af Roskilde Baptistkirke, som har støttet børnehjemmet “Emmanuel” i Honduras. En del unge har været på studieophold der gennem BBUs projekt “Timoteos”, der arbejder for at skabe beskæftigelse og netværk til de unge, når de skal forlade børnehjem som unge voksne.
Læs mere om “Projekt Timoteos”, der forsøger at bygge bro mellem unge, der bor på børnehjem og unge frivillige fra ungdomsorganisationen for unge baptister i Honduras. Projektets formål er at udsluse unge voksne fra børnehjemmet til en succesfuld integration, tilpasning og udvikling i det honduranske samfund.
“Yo Existo” er en proklamation af både eksistens, identitet og navn – som vi finder det i Biblen, hvor Gud siger: “Jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn.” Esajas 45,3
Det er samtidig en konkret indsats for en bedre verden, som vi alle kan blive opmuntret af at høre om. Vi ønsker Guds velsignelse over det arbejde, Dulce og Andreas gør.
URL: https://baptist.dk/du-er-ingen/