Vibeke K. Dalsgaard,
Søren Pape Poulsen,
født i 1971:
”Vi havde den mest fantastiske lærer til kristendom, fru Rousseau”, fortæller Søren Pape Poulsen. ”Jeg husker hendes lange sorte hår, de røde negle og smykkerne på hendes arm, der klirrede, når hun tegnede med farvet kridt på tavlen og samtidig fortalte de fantastiske fortællinger fra både det Nye og Gamle testamente. Det satte sig i mig. Så der er mange andre grunde, men frøet blev sået der.”
”Søndagen indeholder for mig også gudstjeneste.” Men Søren Pape Poulsen fortæller alligevel, at på det seneste har en lille hundehvalp gjort, at han måtte blive hjemme. Han kunne ikke lade hende være alene, men nu kan han komme igen. ”Jeg holder meget af at være i kirken. Her skal jeg intet præstere eller være i centrum for noget som helst. Her kan jeg bare være.”
Søren Pape Poulsen tænker ikke, at hans tro har haft direkte betydning for hans politiske ståsted. ”Men altså”, erkender den konservative formand, ”jeg er jo formand for partiet for Gud, Konge og Fædreland, så værdierne i kristendommen ligger jo nært.”
Han tror dog ikke umiddelbart, at han har taget bevidste valg, privat eller politisk, hvor han kan sige, at det gjorde han, fordi han er kristen. Men alligevel: ”Det at være kristen sidder dybt i mig, og derfor foretager jeg sikkert mange valg, fordi jeg er rundet af de værdier, som ligger netop i kristendommen.”
Religion og tro skal ikke pakkes væk.
”Religion og tro skal ikke pakkes væk”, er Søren Papes oplevelse. ”Det skal vi tale højt om, med respekt for at vi har religionsfrihed i dette land. Jeg tror, vi bedre forstår hinanden, hvis vi tager diskussionerne om vores valg og de værdier, vi som mennesker er rundet af. Når religion bliver ekstrem og fører til mangel på respekt for samfundet, får vi et problem. Man skal aldrig se i religiøse bøger, men i lovens bøger, når det drejer sig om, hvad der er lovligt eller ulovligt. Ekstremisme skal bekæmpes, men det skal religion ikke.”
Ekstremisme skal bekæmpes, men det skal religion ikke.
Søren Pape Poulsen oplever, at Folkekirken og frikirker kan bidrage positivt på mange måder. Det er her man finder omsorg, sjælesorg, fællesskab, kamp mod ensomhed og et socialt stykke arbejde. Kirken kan meget mere, end vi ser i dag: ”Jeg håber, vi kan engagere endnu flere i menighedsrådsarbejde og andet kirkeligt arbejde.” Han oplever, at man ikke kan deponere sit sociale engagement i en skattebillet. Kirkens sociale arbejde er et fantastisk bidrag til samfundet.
URL: https://baptist.dk/rundet-af-kristendommens-vaerdier/