Renathe Zimmermann,  17. juli 2021

Familien Nilsson:

Annette Juel Nilsson, 42 år: Manager, Deloitte Revision og leder i BørneKAPOW, Korskirkens børnekirke

Mikkel Nilsson, 41 år: Director for Plaststøbningen, Demant Hearing Aid og spejderchef og flokfører, pianist i BørneKAPOW

Karoline Juel Nilsson, 12 år, går i 6. kl., er spejder og går til KAPOW for tweens og til svømning

Oliver Juel Nilsson, 9 år, går i 3. kl., er spejder og går til KAPOW for tweens

Pep, 2 år, går mest til tygning i ting

Trods deres indsats ser Annette og Mikkel ikke sig selv som de mest udfarende på trosområdet, men er meget bevidste om, hvordan de arbejder med relationen til kirken og de bærende værdier.

Samtalen om kirken er vigtig

Annette og Mikkel prioriterer ærlighed højt, og derfor er det vigtigt at tale om det betydningsfulde og det svære generelt og i menigheden. De taler om tro og menighed i familien, for at børnene kan opleve, hvad det betyder for forældrene at være troende og aktive. De ønsker at vise, at menigheden er en del af familiens netværk uden at sætte menigheden op på en piedestal.

De taler om tro og menighed i familien, for at børnene kan opleve, hvad det betyder for forældrene at være troende og aktive.

”Det er vigtigt, at børnene skal have lov at være sig selv og stå ved, hvem de er.”

”Vi prøver at vise vores børn, at vi har et ansvar for fællesskabet og at tale med dem om, hvordan man igennem sine handlinger gør verden bedre. Vi ønsker at give dem redskaber til at være gode verdensborgere med øje for, at de er en del af et stort fællesskab, hvor vi igennem næstekærlighed tager os af hinanden og er forbundne”.

Kristne ritualer

Faste rutiner omkring bibellæsning eller bøn er ikke blevet praktiseret i stor stil, men da børnene var små, blev der læst bibelhistorie. Aftenbøn er blevet brugt som en god afslutning på dagens oplevelser, hvis børnene selv har haft interesse og lyst til at deltage. Børnenes ønske om bøn og bibel skal komme inde fra dem selv.

Hjælp til at stå ved kirken

Det er en svær balance, når vi lægger meget vægt på eget valg.

Menighedens fællesskab kan være svært at forstå for kammerater, som kun kender kirken fra jul og familieanledninger. ”For at de ikke skulle glide væk fra fællesskabet, har vi i perioder fastholdt, at de skulle deltage i børnearrangementer, som vi vidste, at de faktisk var glade for. De ville vælge det fra, fordi de havde svært ved at stikke ud. Overfor vennerne har de så kunnet bruge den undskyldning, at det var deres forældres beslutning. Efterfølgende har vi oplevet deres glæde ved at fortsætte aktiviteterne, så det har været en hjælp til dem. Det er en svær balance, når vi lægger meget vægt på eget valg.”

Spejderlivet er en stor fælles interesse

Arbejdet bruges primært som det sted, hvor de kristne værdier kan vises for familier og børn i og udenfor menigheden. Via spejderarbejdet er det nemt at få kontakt til børn og unge, som måske ikke har en relation til menigheden, og det er nemt at skabe et fællesskab for børnene omkring kirken.

Vi håber naturligvis, at børnene også vil tage kirken til sig i deres voksne liv, og at de senere ønsker at lade sig døbe.

Hvad lykkes og hvad er svært?

Annette og Mikkel oplever, at børnene har en stærk relation til menigheden, men det falder dem ikke så let at gå ind i den dybe indsigt i, hvad det vil sige at være kristen, og derfor er det ikke et hyppigt samtaleemne. ”Vi håber naturligvis, at børnene også vil tage kirken til sig i deres voksne liv, og at de senere ønsker at lade sig døbe. Vi vil gerne, at de kommer til at opleve kirken og troen som vigtige elementer i deres liv. Det næste skridt bliver for Karoline at gå i kristendomsklasse. Hun har kunnet vælge mellem at gå med klassen i folkekirken eller i vores egen kirke. Det glæder os, at hun har valgt Korskirken. Det viser os, at vi har opnået vores første ønske om et tilhørsforhold til vores kirke.”

URL: https://baptist.dk/tro-og-vaerdier-i-hjemmet/