Bodil Højbak Møller, 46, indtræder i BaptistKirkens ledelse samtidig med, at hun bliver fuldtidspræst i Herlev.
Lone Møller-Hansen,
For seks år siden ville hun ikke have troet, at det var muligt, det der sker for Bodil Højbak Møller netop nu. Da var hun stressramt og i vildrede med, hvad der skulle ske i hendes liv.
Hun havde været direktør i en virksomhed, som solgte værktøj. Ikke mange kvinder i den branche. Hun havde været menighedsrådsformand i Regen, som netop var fusioneret med Kristuskirken.
Så kom muren. Alting var oppe – eller nede – at vende.
Nu står hun som nyuddannet bachelor i teologi ved Københavns Universitet, nyansat som fuldtidspræst i Korskirken i Herlev og nyt medlem af ledelsen i BaptistKirken.
”Jeg kan ikke komme udenom mit stress-nedbrud i 2015. Det krævede en redefinition af mig selv. Det er det, der gør, at jeg er præst i dag,” siger hun og forklarer det med et stort Kairos-øjeblik i 2006.
”Det var Phillip Yancy, der underviste på missionsstævnet og han nævnede Salme 46, hvor der står: ”Stands og forstå, at jeg er Gud”. Indtil da havde jeg altid hørt det, som at vi skal være andægtige overfor Gud. Men nu hørte jeg Gud sige: ’Jeg har den.’ Det er Gud, der har min ryg, ikke omvendt. Det er ret væsentligt.” Men der gik altså nogle år, før Bodil var klar til redefinitionen – som så mange andre kørte hun ud over kanten. Med det i bagagen er hun nu bedre til at mærke efter, hvor kanten er. Og lige nu er hun altså parat til to nye, store ting i sit liv.
”Jeg kender jo Korskirken. Har været i praktik og været ansat her på deltid siden 2018. I de tre år har jeg lært menigheden at kende. Det er en dejlig menighed, hvor jeg føler mig hjemme. Og så værdsætter jeg samarbejdet med Ole Lundegaard enormt meget.”
Menigheden har defineret klart, hvad Bodil skal koncentrere sig om: de 25-50-årige.
”Det er nøglegenerationen. Mange af dem har både børn og forældre. Der er lavet en norsk undersøgelse, som viser, at hvis en menighed skal lykkes med at være en flere-generationers menighed, skal du ramme de 25-50-årige, for så har du alle generationerne. Vi bliver aldrig en ungdomskirke og stiler heller ikke efter det,” fortæller hun videre. Menigheden har som de fleste andre danske baptistmenigheder en slagside i de aktive på 60+.
Hun er ved at samle en tænketank i målgruppen, som skal arbejde med at være en relevant og interessant kirke for deres aldersgruppe. ”Menighedsrådet har jo så meget andet, de skal have fokus på,” som hun siger.
Hun har hele sin familie i Jylland, og det har også spillet ind, at menigheden har fundet en god løsning angående højtiderne. ”Det ville være uoverskueligt at være præst i København, hvis jeg aldrig kunne fejre jul og påske med min familie.”
Bodil har været i en slags mesterlære hos Ole Lundegaard og kan varmt anbefale nye, yngre præster at slå følge med en erfaren.
”Jeg har følt mig meget privilegeret. Han er dygtig, vi går godt i spænd, men det er også vildt udfordrende, for både jeg og andre kommer til at sammenligne os.”
Bodil sammenligner det at være baptist med det at være Thybo: ”Jeg er først og fremmest dansker, men mit modersmål er thybomål. Jeg er først og fremmest kristen, men min teologiske baggrund og mit kirke-modersmål er baptismen. Det er i mit DNA. Selvom jeg er Thybo kan jeg godt bo i København. Jeg ville også kunne komme i et andet kirkesamfund, men jeg vil altid være baptist. I øvrigt har jeg nogle af mine bedste venner og mit netværk her.”
Hun nævner frihedsidealet som centralt. At vi anerkender forskellighed, at Gud taler til os og virker forskelligt i mennesker. ”Vi skal ikke være bange for at være en broget forsamling, for vi er samlede om Kristus. Disciplene var også meget forskellige.”
Som nyt ledelsesmedlem glæder det hende – der har været formand for BBU for en menneskealder siden – at der er fokus på børn og unge.
”De skal opleve et kirkesamfund, der vil dem. Det er jeg bange for, at de ikke altid gør, jo, BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og DBS (baptistspejderne), men ikke altid kirkesamfundet.”
Når det kommer til udfordringer for kirken og kirkerne siger hun: ”Vi opleves ikke altid meningsgivende. Det er forkert at tro, at de unge er ligeglade. De er enormt formålskrævende. Hvis de kan se sig selv i formålet, engagerer de sig. Så må vi spørge dem, ”Hvordan ser den kirke ud, som I har lyst til at engagere jer i?”
Og så har hun en indsigt, fordi hun selv er single:
”En af vores udfordringer er, hvordan vi er kirke i et samfund, der forandrer sig. Enormt mange er singler i dag. Det er da udfordrende, at vi faktisk ikke rummer singler. Jeg oplever det selvfølgelig selv, men vil ikke kun tale på egne vegne. Jeg oplever veninder, der siger, at de ikke kommer til at sætte deres ben på en sommerlejr på Lindenborg, før de har mand og børn, for de føler sig stigmatiserede. Det er da et kæmpe problem. Heldigvis kan andre fællesskaber rumme dem, men det skal vi også kunne.”
Jeg udfordrer hende til at fortælle om sine styrker som nyt ledelsesmedlem, og hun svarer:
”Bred ledelseserfaring, både fra erhvervslivet, menighedslivet og organisationslivet. Jeg er analytisk, strategisk og visionær. Andre har beskrevet mig sådan, og det tror jeg på.
Jeg er forholdsvis god til at have overblik, ikke god til detaljen, altså generalist. Så tør jeg sige min mening – har kvindemod.” Nævner at hun var den første og foreløbig eneste kvinde, der har været formand for BBU.
Hvad er din inderste bøn, når det gælder din/vores kirke?
”At vi må lede folk til Kristus. At vi må pege på ham, så folk finder ham. Vi skal inspirere folk til at leve i relation til ham og som disciple af ham.”
URL: https://baptist.dk/bodil-har-kvindemod/