Christian Bylund, ny i ledelsen: Det er vigtigt, at vi er sammen om at læse Bibelen og lade Helligånden vejlede os i samtalen.
Lone Møller-Hansen,
Fakta
Christian Peter Heldgaard Bylund, 31 år
Præst i Tølløse Baptistmenighed
Uddannet cand.theol.
Gift med Louise, der snart er færdig med en ph.d. og pr. 1. september årsansat underviser i Ny Testamente ved Aarhus Universitet.
To døtre: Carla, 4 år og Ellen, 1 år
”Det bedste ved BaptistKirken er samtalen. Vi kan lære meget af hinanden – også af én, der åbner Bibelen for første gang og læser med nye øjne”, siger Christian Bylund i vores samtale om at være blevet valgt til BaptistKirkens ledelse. Han er blevet opfordret så mange gange, at han vidste, at han nok skulle stille op, når tiden var inde til det. Han har været et kendt ansigt, som formand for BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund). Han har været med i Sommerstævnets programudvalg og Teologisk Forum.
”BaptistKirken er det sted, jeg er vokset op – og aktivt har valgt at blive i. Jeg blev udfordret i mine studier på Aarhus Universitet. Jeg gik fra en naiv barnetro til en reflekteret økumenisk (fælleskirkelig) tro. Den økumeniske samtale er vigtig for mig. Som teenager var jeg usikker på min tro, vidste ikke så meget. Nu ved jeg lidt mere og tror på, at Gud er midt imellem alle vores forskellige traditioner og holdninger. Vi har noget at lære af de andre kirker.”
Han fortæller, at han har et had-kærlighedsforhold til BaptistKirkens frihedsideal:
”Jeg kan rigtig godt lide den frihed, der ligger i vores kirke. Vi er styret fra bunden og skal ikke forholde os til andet end Jesus og Bibelen. Alle kan være med i samtalen – bør være med! Det er skidt, hvis troen bliver privat. Det er vigtigt, at vi er sammen om at læse Bibelen og så må vi tro på, at Helligånden vejleder os i samtalen.
Den frihed udfordrer os samtidig og kan være utrolig svær at navigere i. Især hvis man stopper med at snakke sammen. Hvor samtalen fungerer, er det det mest fantastiske. Når man ikke længere kan finde ud af at snakke sammen, er det nærmest det værste.”
Han siger det ikke, men det virker som om Christian trives, når han er sammen med mennesker, han ikke er helt enige med.
”Vi finder jo altid ud af, at vi ikke er så forskellige alligevel. Hvis vi går ind til samtalen med et åbent sind.”
Vi finder jo altid ud af, at vi ikke er så forskellige alligevel.
På spørgsmålet om, hvad BaptistKirkens vigtigste opgave er, svarer han:
”At udruste os som menigheder. Vi skal blive ved med at tale om, hvem vi er, og udruste vores præster og lægfolk. Det sker ikke andre steder. Vi har ikke længere en skole, så hvis ikke BaptistKirken tager den opgave på sig, mister vi vores identitet.
Der er relativt mange nye præster, som vi skal tilbyde den baptistiske identitets-teologi.
Vi har altid været et kirkesamfund med mange fløje. Ca. hver 10. år har vi et slogan: ”Enhed i mangfoldighed”. Men udfordringen er nok større i dag end i 1850.”
Han nævner også, at alle kirkesamfund mangler præster. Og spørgsmålet er, hvordan vi fortsat formidler et budskab, der stadig er relevant.
”Der er flere erklærede ateister i dag. Det positive er, at den kristne tro er noget af det allermest relevante i en tid med stress og frygt. Måske vi som kirkesamfund har valgt at være for meget i samfundet, mistet os selv i forsøget på at møde samfundet. Eller omvendt at vi har mistet samfundet, fordi vi har holdt fast i noget, som mennesker ikke kan identificere sig med, når vi har lukket os om os selv. Så opgaven er at finde sig selv i samfundet.”
Han er glad for søndagsgudstjenesten. ”Det er dér, vi oplever fællesskabet”. Man samtidig har Corona-tiden lært os at tænke i nye baner.
”Flow-tv er yt. Nu er det ”on demand”. Det gælder til dels også i kirken. Vi leverer tro og samtale i podcasts og gudstjenester på Youtube. Kirken må ikke være museum for døde ritualer. Det skal være det sted, hvor vi lever vores tro ud.”
Han nævner nadveren som eksempel.
”Det er det åbne bord, hvor alle er inviteret med og hvor vi kan dele tro og liv. Det sker, hver gang vi er samlet om et bord. Vi kan fejre nadver, når vi drikker en kop kaffe med andre mennesker. Det er lige så meget nadver for mig. Lad os bibeholde ritualerne, men erfare, at fællesskabet går udenfor ritual, rum og tid. Når vi fejrer nadver med dem, der gik før os, dem, der er med os nu og dem, der kommer efter. Vi skal vende tilbage til, at livet i Kristus ikke kun er i kirken, men også i vores hverdag.”
Hvad er din inderste bøn, når det gælder vores kirke?
”At vi må være et kirkesamfund, der bliver ved med at se mennesker udenfor vores kirkemure. Lad os blive mindet om, at vi ikke kun er kirke for vores egen skyld, men for menneskers skyld.”
URL: https://baptist.dk/frihed-bestaar-i-samtalen/