Dansk Missionsråds ’Ny Mission’ fik mig til at gøre status på integration af burmesere i BaptistKirken. Det blev ret interessant.
Lone Møller-Hansen,
En ny burmesisk menighed er netop optaget i BaptistKirken. Myanmar Christian Fellowship. Billedet ovenfor er fra Baptistkirken i Odense, som er kontaktmenighed og bød menigheden velkommen i “baptistfamilien” ved en søndagsgudstjeneste efter optagelsen.
I 2003 kom de første burmesiske baptister til Danmark som flygtninge. I Svendborg blev baptistmenigheden overrumplet, da 17 burmesere var flyttet til Faaborg. Svendborg Baptistmenighed var en lille, gammel menighed med få aktive danskere, hvoraf de fleste var ældre. Siden kom over 100 burmesere til menigheden.
De første burmesiske FN-kvoteflygtninge var fortrinsvis mænd, som kom via Malaysia, og de blev placeret i randen af Danmark, på Sydfyn, Sønderjylland, Vestjylland, Nordjylland og Bornholm.
Generelt kan man sige, at burmeserne i BaptistKirken deler sig i to grupper. Der er den store gruppe, der har ønsket selv at danne menigheder af sproglige og kulturelle årsager (primært chin’er), og en mindre, ofte blandet, gruppe, som har valgt at blive i den lokale danske baptistmenighed, ofte fordi de siger: ”Vores børn bliver danske, så de skal være i en kirke med danskere.”
Der er skrevet mindst to opgaver om integration af chin’er, og det er sket under deres uddannelse i Danmark. Biak Chin Par Lian, bedre kendt som Chin Chin og nyvalgt suppleant til BaptistKirkens ledelse, skrev sin opgave, ”Kønsroller i forandring – forholdet mellem mænd og kvinder og forskellige generationer i Chinkirker i Danmark, særligt i forbindelse med kirkeledelse”, mens hun læste til kandidat i diakoni på Aarhus Universitet. Sambuh Langle er uddannet på 3K i Aarhus, og skrev dér ”To kulturer – én menighed” som bacheloropgave.
De to opgaver er væsentlige kilder til den længere artikel til Ny Mission, som også kan findes her.
Oprindelig var der fem chin-menigheder i Danmark, én i hhv. Nordjylland, Esbjerg, Skjern/Ølgod, og på Fyn og Bornholm. Intern uenighed har betydet, at der nu er fem chin-menigheder i Esbjerg, tre på Fyn, tre i Nordjylland og to på Bornholm (heraf er den ene gruppe forblevet medlemmer af Baptistkirken Bornholm og ikke er en selvstændig menighed). Den eneste menighed, der ikke er blevet splittet, er menigheden i Skjern, hvor mangfoldigheden i sprog, klaner og forskellige dogmer stadig eksisterer (Lian 2020, 30).
I Baptistkirken Bornholm forlod en stor gruppe burmesere med fælles sprog menigheden i 2012, mens en mindre gruppe på 11 familier valgte at blive. Sambuh Langle beskriver integrationen i menigheden, som han kom til i 2008 som 17-årig, og konkluderer, at hér er det lykkedes for to forskellige kulturer (den danske og Matupi-burmesere) at samarbejde og bygge bro ved hjælp af kulturel intelligens. ”Der er en kulturkløft og det er ikke uproblematisk, men de er fælles om at drive og lede menigheden på rimeligt lige fod.” (Langle, 2019, 31)
En af de store udfordringer for de selvstændige chin-menigheder er børnene og de unge. Et af motiverne for dannelsen af egne menigheder har været at bevare deres børn og unge i troen og i deres kultur og sprog. Nu viser det sig, at det er meget vanskeligt, fordi børnene og forældrene ikke får et fælles åndeligt sprog. For børnene bliver dansk deres åndelige sprog og efterhånden har de svært ved at følge med i migrantmenighedens gudstjenester.
Syv børne- og ungdomsforeninger fra chin-menigheder er blevet medlemmer af BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund. I alt udgør chin’erne ca. 30 pct. af BBUs medlemmer, og generalsekretæren i CCADK, pt. Moses Lal Bawi Peng fra Esbjerg og medlem af ledelsen i BaptistKirken, er selvskrevet ansat i BBU som konsulent. Hans opgaver er bl.a. at besøge chin børne- og ungdomsgrupper, at formidle undervisningsmateriale og lederuddannelse til dem og hjælpe dem med medlemsregistrering og administration.
”Egentlig vil jeg hellere, at det var en ung fra ungdomsarbejdet, der havde dette job. Men det står i vores vedtægter, at det er mig,” siger Moses.
BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen får det sidste ord både her og i den længere artikel: ”Forskelle i sprog, kultur, teologi og spiritualitet er udfordringer, men så sandelig også velsignelser. Dansk-etniske menigheder er såmænd heller ikke homogene i alle forhold og BaptistKirken i Danmark er et broget og mangfoldigt fællesskab. Det skal vi kun være glade for, da vi herved er med til at afspejle et glimt af Guds ene kirke, som i sit væsen er et fællesskab med forskelle. At være en del af det samfund vi lever i, er at være kirke i en multietnisk og multikulturel kontekst.”
URL: https://baptist.dk/burmeserne-en-gave-og-en-opgave/