Steen Løvgreen,
Jeg havde en stor længsel efter bønnesvar og søgte en større overensstemmelse mellem, hvad mit hjerte ønskede, og hvad der kom ud af det, når jeg satte ord på det.
Pladsen her tillader ikke, at jeg beskriver min vej til det bønsliv, hvor jeg i dag finder hvile, energi, glæde og samhørighed med Kristus. Men alt levende i Guds rige vokser og udvikler sig på en sund måde. Således også os. Når vi lægger alt frem og inviterer Ham til at give os Hans sind, vil vi også opleve en forvandling, som fører os til større lighed med Ham.
Vores opgave er ikke at sende alle opgaver ’op’ til Gud, så Han må løse dem alene. Det er i bedste fald en manglende bevidsthed om Guds planer. I værste fald en unddragelse af vores ansvar. Vi har fået et ansvar til at forvalte denne jord og alt det, der befinder sig på den.[1]
Vores opgave er ikke at sende alle opgaver ’op’ til Gud, så Han må løse dem alene.
Min måske største åbenbaring i min søgen efter at blive ét med Ham er det faktum, at når jeg af hjertet har sagt ja til Ham, lever jeg i Ham.[2] Det betyder, at om end jeg lever på denne jord, befinder jeg mig også i Guds himmel siddende til højre for min Far – nemlig i Kristus, som sidder ved Guds højre hånd.
Fra den position kan vi betragte alt i vores og andres liv, sådan som Gud ser det. Herfra kan vi også se Guds løsninger og veje. Jordisk set lever vi ofte i umulige omstændigheder, som vi må affinde os med. Men set fra Guds side er der altid en vej. For ”alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud”.[3]
Herfra bliver det lettere at bede uophørligt. Er vi i Kristus, kræver bønnen ikke særlige omstændigheder, geografi eller afsondrethed. Den del af os, som er i Kristus, kan være i uophørlig kommunikation med Ham. For bønnen er jo ikke kun ord. Den er en dialog, et nærvær og en relation.
[1] 1. Mosebog kap. 1, vers 28
[2] Apostlenes Gerninger kap. 17, vers 28; Romerbrevet kap. 6, vers 11
[3] Romerbrevet kap. 8, vers 28
URL: https://baptist.dk/dialog-naervaer-og-relation/