Giv mig mit liv tilbage

Giv mig mit liv tilbage

Hanne Kiel,  

Jeg vil have mit liv igen! Jeg savner min familie, mine venner, min menighed – og alt det, jeg plejer at opleve.

Et lukket samfund har givet et indelukket liv. Jeg ønsker spændingen, oplevelserne og ikke mindst fællesskabet tilbage. Kun naturen har været åben – og hvor har vi gået mange dejlige ture. Spist frokost i skoven med børn og børnebørn på en kold dag i marts.

Der er håb

Vaccinerne lover os, at det bliver bedre – og jeg glæder mig til at få mit liv tilbage.

Om jeg vil tage hele pakken til mig igen? Kun det, der giver glæde, giver mening – det, der giver mere til mig, end det tager.

Jeg vil leve det gode liv – nu med det bedste fra tiden før Corona!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/giv-mig-mit-liv-tilbage/