Lone Møller-Hansen,
Skærtorsdag begyndte kulden at brede sig i vores hjem. Olietanken var løbet tør. På trods af genopfyldningskontrakt.
En mærkelig vinter med mange omslag i vejret, og den slipper ikke sit tag i os. Corona og et brækket ben – vi har været mere hjemme end normalt. Måske olieselskabet er lovlig undskyldt.
Men nu skal det være. Der er åbnet for en ny ansøgningsrunde med tilskud. Grøn energi – en varmepumpe, luft til vand. Så er problemet kun, når elkablet på havbunden mellem Sverige og Bornholm bliver revet over.
Elbil nu?
Heldigvis er der en ressource, som aldrig løber tør. Den blå anemone blomstrer nærmest i min baghave. Det er ægte grøn energi. Det andet er undskyldninger for at fortsætte et overforbrug. Jeg ved det godt. Men det er vel bedre end ingenting?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
URL: https://baptist.dk/groen-energi/