Påsken kommer med håbet

Torsdagstanke

Påsken kommer med håbet

Gitte Elleby,  

Det er påske, og det er forår. På søndag fejrer vi, at lyset vandt over mørket, og de sidste dage har solen skinnet, så det er helt til at tro på, at lyset er vendt tilbage efter en uendelig lang og mørk vinter.

Håbet spirer i mit bryst, og jeg kan mærke, at jeg igen tør stole på, at verden også er god, midt i alt det brudte.

Påsken minder mig om, at uanset hvor mørk verden kan synes, så bryder lyset igennem. At hver langfredag, hvor håbet synes ude, den følges af en påskemorgen, hvor håbet og lyset kastes ind i verden, mere klart og mere allestedsnærværende end nogensinde før.

Just som jeg sad her og havde glemt det, så kom påsken. Og håbet. Og Lyset.

God påske.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/paasken-kommer-med-haabet/