Basker du dig gennem livet?

TORSDAGSTANKE

Basker du dig gennem livet?

Marie Bermann Schmidt,  

Foråret er på vej, og hvis du kigger ud ad dit vindue, vil du opleve et leben af aktivitet. For tiden er jeg særlig optaget af fuglene i haven, som flyver i pendulfart, spiser dagen lang, slås om maden og adgangen til fuglebadet.

I Esajas’ Bog kapitel 40, vers 31a står der: “Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne.”

Det særlige ved ørnen er, at den stort set ikke bruger sine vinger til at flyve. Den kaster sig ud på vinden, og bruger déns kraft til at komme omkring.

Må du også opleve, at Gud giver dig vinger som ørnen, så du ikke skal baske dig gennem livet, men lader dig føre af vinden – Guds Ånd.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/basker-du-dig-gennem-livet/