Poul Joachim Stender,
Den sexfjendtlige fortolkning af de bibelske skrifter har gjort Jesus til en seksuel asket uden at have belæg for det. Det Nye Testamente er nemlig fuldstændig tavs om Jesus’ seksualitet. Det nævnes ikke, om han er gift eller ugift eller enkemand.
På et kirkemøde i Chalkedon i 451 besluttede konciliet, at Kristus havde to naturer. Han var sand Gud og sandt menneske – uadskilleligt forenet – men uden at skellet mellem Gud og menneske blev ophævet. Grunden til, at man slog dét fast på kirkemødet var et kætteri ved navn doketismen. Adskillige kristne mente nemlig, at Jesus kun var sand Gud. I stedet for to naturer havde han en, den guddommelige. Hans menneskelighed var tilsyneladende. Men selv om det blev slået fast med et dogme, at Jesus var både sand Gud og sandt menneske, havde man besvær med at forestille sig ham med det, der bestemt også hører til det sandt menneskelige: Nemlig den seksuelle drift.
Der har været et hav af argumenter for, at Jesus var single:
Men man kan med lige så god ret hævde, at Jesus var gift:
I modsætning til andre mænd på den tid behandlede Kristus kvinder med værdighed og respekt.
I modsætning til andre mænd på den tid behandlede Kristus kvinder med værdighed og respekt. Han angreb ligefrem den uretfærdige jødiske skilsmisselov for at give dem juridisk ligestilling. Hans disciple undrede sig over, at han talte med en kvinde. Og hans fjender undrede sig over, at han lod kvinder røre ved sig.
Engang spiste han hos en farisæer, og en luder kom ind i huset. Hun havde en krukke fuld af kostbar olie. Hun åbnede den og begyndte grædende at smøre hans krop med den fine olie. Hendes hår må have været langt, for den overskydende olie tørrede hun bort fra hans legeme med sin hårpragt. De forsamlede mænd blev dybt forargede over al den kropslighed, som de var vidne til. Men Jesus kunne den kunst, som også er vigtig i et erotisk forhold: Han kunne tage imod.[1]
Evangelierne fortæller også om de mange kvinder, der konstant fulgte ham. Fx Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, Zebedæussønnernes mor, Salome, Johanna, Susanna og Tabitha. For slet ikke at tale om Martha og hendes søster Maria, om hvem det blev sagt, at Jesus elskede dem. Især har interessen samlet sig om Jesus’ forhold til Maria Magdalene. I Det Nye Testamente er der intet belæg for et ægteskabeligt forhold mellem dem. Alligevel kan det ikke udelukkes, at de har været erotisk tætte. Det fremgår måske af en episode efter opstandelsen. Jesus er i den have, som omgiver graven. Her møder han Maria Magdalene. Han nævner hendes navn, og hun rækker tilsyneladende ud efter ham. Måske vil hun omfavne eller kysse ham. I den nuværende bibeloversættelse siger Jesus til hende: ”Hold mig ikke tilbage”. Men i de gamle bibeloversættelser lyder ordene: ”Rør mig ikke”.[2] Det anvendte græske ord for at røre bruges bl.a. om den seksuelle berøring.
Det Nye Testamentes tavshed om Jesus’ seksualitet har givet mulighed for et hav af forestillinger, men et står fast: I inkarnationen blev Gud ikke en ’man’, men en mand, der spiste og drak med de mennesker, som han mødte i de israelitiske byer. Hans fætter Johannes Døberen fastede, og der var en begravelsesstemning over hans syn på livet, men over Jesus’ liv var der bryllupsstemning. Han deltog i bryllupper, og hans lignelser var fulde af billeder fra gode bryllupsfester.
Over Jesus’ liv var der bryllupsstemning.
Det er bedøvende lige meget, om han var ugift eller gift eller enkemand eller homoseksuel eller biseksuel. Han må, som sand Gud og sandt menneske, have været et erotisk væsen. Sex og spiritualitet udelukker ikke hinanden. Sex bliver faktisk endnu smukkere, både fysisk og åndeligt, når man som kristen tør tænke den tanke, at Guds søn sikkert også havde det. Når han kan følge den troende ind i døden, kan han vel også følge den troende ind i den orgasme, som franskmændene kalder ’den lille død’.
[1] Lukas-evangeliet kap. 7, vers 38-50
[2] Johannes-evangeliet kap. 20, vers 11-18
URL: https://baptist.dk/sex-i-det-nye-testamente/