Lotte Weng og Kasper Klarskov er repræsentanter i ledelsen for hhv. Danske Baptisters Spejderkorps og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.
Mie Grube Skårhøj,
er 45 år og gift med Claus. Sammen har de børnene Kathrine (17 år) og Jonas (14 år). Hun er oprindelig uddannet sagsbehandler, men arbejder nu som produktudvikler i en virksomhed, der producerer kontor- og festartikler. Lotte tilhører Lyngby Baptistkirke, hvor hun bl.a. har siddet i menighedsrådet i fire år. Derudover har hun som spejder været enheds- og kredsfører samt engageret i korpsarbejde.
Det lød spændende at repræsentere spejderkorpset i BaptistKirken, så jeg tillod mig at tænkte over det i 24 timer, før jeg sprang til. Jeg har hele livet været en del af både BaptistKirken og spejderkorpset – og man skal jo prøve noget ind imellem!
BaptistKirken har en stor og vigtig opgave at løfte. Verden er i forandring, og mange mennesker har brug for hjælp og et sted at søge hen, når verden vender sig mod dem. Vi er så heldige at leve og bo i den del af verden, som burde have overskud til at hjælpe og være noget for andre. Den opgave ser jeg som noget af det vigtigste for os – vi skal yde af vores overskud og vores ressourcer.
Vi skal være, hvor der er behov for os, og hvor vi kan gøre en forskel – og så skal vi være der, hvor vi kan ses og høres.
Jeg er i den grad blevet overrasket over, hvor store opgaver, hvilke spørgsmål og holdninger lederne i BaptistKirken skal kunne forholde sig til. Det har givet mig stor respekt for dem! Alle burde være en flue på væggen og opleve, hvor meget Karin, Svend Eli, Merete, Lotte, Bent og Lone arbejder helhjertet, for at BaptistKirken skal udvikle sig og fungere!
Jeg har ikke været under huden på BaptistKirken længe nok til at føle mig kompetent til at udtale mig om det. Jeg har i flere år været helt almindelig kirkegænger i Lyngby uden at spekulere over BaptistKirken som helhed. Jeg har været mere optaget af Lyngby menighed. Ikke fordi jeg syntes helheden var uvæsentlig, men jeg har altid været mere optaget af det nære.
Det er vigtigt for mig, at vi som baptister rummer alle mennesker.
En af de helt store udfordringer er at kunne være rummelig og imødekommende overfor alle, at turde åbne vores døre og byde indenfor. Det er vigtigt for mig, at vi som baptister rummer alle mennesker. At vi ikke ekskluderer dem, der ikke lige er som os andre’, uanset om det er tro, seksualitet, politisk overbevisning – eller hvad det måtte være.
Vi må som kristne stå sammen – også på tværs af kirke- og trossamfund. Vi har så meget at byde på! Vi indbyder børn, unge og alle andre til et rigt samvær i kirken såvel som til spejder, og der er kor af forskellig art. Vi afholder gudstjenester – nogle steder med rigtig mange på kirkebænken, andre steder er der stadig ledige pladser – dem skal vi forsøge at få besat ved at byde endnu flere indenfor i varmen. Men hvordan får vi budt flere ind? Det er også en af vores udfordringer.
Vi bidrager allerede med rigtig meget. Vi involverer os i samfundet som BaptistKirken, men også i de enkelte menigheder. Men vi kan altid blive bedre og mere synlige. Vi skal ud og vise flaget på en positiv og konstruktiv facon. Vi skal være, hvor der er behov for os, og hvor vi kan gøre en forskel – og så skal vi være der, hvor vi kan ses og høres.
Kasper Klarskover 32 år og gift med Maria. Sammen har de Anna (4 år) og Villads (1 år). Familien tilhører Korskirken i Herlev, hvor Kasper også er ansat 1/3 tid. Derudover studerer han teologi på Københavns Universitet. Når han ikke bruger tid på præstegerningen, er han ansat som vinmand i Føtex Food. Kasper har tidligere siddet med i BBUs ledelse, og nu er han valgt som BBUs repræsentant i BaptistKirkens ledelse.
Som organisation er BaptistKirken i en identitetskrise. Vi er en organisation med stor mangfoldighed. Det ser jeg som en styrke, men jeg oplever selv – og hører det fra andre – at det kræver øvelse at være et fællesskab, som rummer uenighed. Arbejdet med det er allerede godt i gang.
Det kræver øvelse at være et fællesskab, som rummer uenighed.
Derudover har flere menigheder svært ved at finde deres egen rolle i lokalsamfundet og i BaptistKirken. Der er brug for, at menighederne i BaptistKirken støtter hinanden, så vi kan nå ud i den verden, som så desperat har brug for kirken, Kristus og fællesskabet omkring ham.
Når det er sagt, er det en spændende udfordring for mig personligt at arbejde sammen med ledelsen i BaptistKirken. Folk, som kender mig, véd, at jeg har en holdning til alt, og sjældent holder den for mig selv. Derfor tænker jeg, at samarbejdet kan udfordre både mig selv og de andre i ledelsen.
Den primære opgave for BaptistKirken er at være paraply for alt det, der foregår i de lokale menigheder. BaptistKirken skal være med til at dyrke de gode ideer og kaste lys over det spændende arbejde, som er at finde i alle kroge af landet. Vi har brug for at dele viden og visioner, så vi kan lære af hinanden. Det har vi mulighed for gennem BaptistKirken.
Ledelsen skal efter min mening gå foran og inspirere til nye tiltag i de lokale menigheder. Den må ikke være bange for at have holdninger. Ledelsen er valgt af menighederne, og man må derfor forvente, at alle menigheder er interesserede i at vide, hvad ledelsen mener, så de kan forholde sig til det. Vi er en demokratisk organisation, hvor man har mulighed for selv at stille op, eller lade andre stille op, hvis man er uenig med ledelsens synspunkter, eller hvis man synes, noget skal ændres.
Derudover har BaptistKirken selvfølgelig også en størrelse, der gør det muligt at have større projekter, end de enkelte menigheder kan bære. Her tænker jeg bl.a. på integration, international mission samt nationale og internationale relationer.
BaptistKirkens ledelse har gang i nogle spændende projekter, der skal skabe fornyet passion og liv lokalt. Jeg glæder mig bl.a. til at se, hvad der kommer ud af arbejdet med ’Mission i Danmark’, som BBU også skal være en aktiv del af.
BaptistKirkens ledelse har gang i nogle spændende projekter, der skal skabe fornyet passion og liv lokalt.
Vi har brug for at være et fællesskab, selvom vi ikke er enige. Vi lever i et mangfoldigt samfund, og det præger vores fællesskab. Den mangfoldighed skal vi værne om. Hvis vi kun kan finde værdi i at være sammen med mennesker, der ligner os selv og mener det samme som os, så bør vi lukke biksen. Den store udfordring er derfor, at vi finder sammen som fællesskab – et fællesskab, der kan rumme stor forskellighed.
BaptistKirken kan sådan set ‘kun’ bidrage til samfundet gennem menighederne og vores landsorganisationer. Hvis menighederne får en god idé og er villige til at kaste arbejdskraft, passion og hjerte ind i at føre den ud i livet, så kan BaptistKirken hjælpe med økonomi, viden og sparring. BaptistKirken er ikke en organisation med et liv uden for menighederne. Når BaptistKirken gør noget, er det fordi menighederne gør og vil det.
URL: https://baptist.dk/repraesentanter-i-baptistkirkens-ledelse-2/