Morten Kofoed,  4. februar 2021

Sociale normer og social kontrol er indbygget i alle kulturer. Det kan udmønte sig i både fysisk og psykisk vold – især mod piger og kvinder. Kirken har et medansvar, da den kan være normbevarende, fordi den ikke ser alle samfundets behov. Omvendt har kirken en enestående mulighed for at ændre det.

Langvarigt fokus på forandringer

Siden 2013 har vi og vores partner i Burundi – Dutabarane – arbejdet målrettet med at sætte fokus på kønsbaseret vold i samfundet og kirkerne. Via tre Danida-bevillinger har vi sammen flyttet grænser og holdninger. En ekstern konsulentrapport skriver bl.a., at ’kirken har stort potentiale til at lave adfærdsændringer gennem udfordring af sociale normer’…^[1]

Det bibelske grundlag for vores undervisning har transformerende virkning.

I praksis ændres familiernes adfærd, så synet på kvinders rettigheder og plads i familien, kirken og samfundet forandres. I rapporten hedder det bl.a.: ’Bibelen bruges som reference for, hvorfor det er hensigtsmæssigt at ændre adfærd og årsagen til ændringerne’. Leder af Dutabarane Vicomte Nkunda fortæller: ”Det bibelske grundlag for vores undervisning har transformerende virkning. Når gode vaner, der er i tråd med Bibelens budskab, sættes i stedet for dårlige vaner, og det går op for mændene, at de ikke mister noget, men vinder på det, så har vi fundamentet for varige ændringer.”

Ligeværdige relationer

At opbygge ligeværdige relationer tager tid, men gennem undervisning, som sættes i perspektiv af Bibelen, sker en transformation langsomt, men sikkert. Sylvere fra landsbyen Shango fortæller: ”Før regnede jeg ikke min kone for noget. Hun var bare en ting. Nu er hun ikke længere min cykel. Nu er hun min bedste ven! Nu taler vi sammen om børneopdragelse og samliv og træffer beslutninger om økonomi og investeringer i fællesskab.” Undervisningen følges op af medlemskab i spare- og lånegrupper. Og det er med til at understøtte ligeværdige relationer, at kvinderne bidrager til økonomien.

Det er med til at understøtte ligeværdige relationer, at kvinderne bidrager til økonomien.

Danner deltager

I tredje fase af projektet deltager Danner.^[2] med undervisning og konsulentassistance. Danner er bedst kendt for dets arbejde med voldsudsatte kvinder i Danmark, men har i en årrække også haft et internationalt engagement og afviklet projekter blandt Mellemøstens muslimer. Den erfaring tager Danner med ind i arbejdet i Burundi.

Ifølge FN er vold mod kvinder udbredt:

35% af alle kvinder i verden oplever fysisk og/eller seksuel partnervold eller anden seksuel vold. FN har derfor gjort ’ligestilling mellem kønnene og en styrkelse af alle kvinder og piger’ til ét af de 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling af jorden.

Med stor viden og erfaring bidrager Danner til uddannelse af frivillige i menigheder og lokalsamfund. Sammen afholder Dutabarane og Danner træninger og giver de frivillige en række faglige redskaber, som de kan bruge i rådgivning og undervisning sammen med projektets øvrige værktøjer. Pga. Corona er træningen ind til videre foregået online via Zoom og lignende. Med øget viden bidrager Danner ligeledes til indsamling af data, så vi efterfølgende kan måle effekten af arbejdet.

Danner deltog også i evalueringen af et af de tidligere projekter og fik derved øjnene op for vores arbejde.

”Fra BaptistKirkens side betragter vi det som en anerkendelse af vores diakonale arbejde, at vi kan tiltrække sekulære organisationer i Danners klasse som samarbejdspartnere i vores vigtige arbejde”, fortæller missionssekretær Morten Kofoed, og han slutter: ”Med Danner på holdet, kan vi forbedre det gode arbejde, som Dutabarane allerede udfører i Burundi.”

^[1] I 2019 besøgte konsulenter fra DMRU, Danner og Nordic Consulting Group flere af BaptistKirkens projekter som led i et review af DMRUs projekter indenfor kvinders rettigheder.

^[2] Danner hed tidligere Grevinde Danner Stiftelsen og er i dag Krisecenter for kvinder i København.

URL: https://baptist.dk/min-kone-er-ikke-laengere-min-cykel/