Julerisiko

Torsdagstanke

Julerisiko

Ole Lundegaard,  

Med overskriften hentyder jeg ikke til, at der kunne være en risiko for at julefesten må aflyses på grund af corona.

Jeg tænker på den risiko, Gud tager ved at komme til verden som et udsat, hjælpeløst barn. Dér viser Gud, hvilken risiko, sand kærlighed er villig til at tage:

At afskrive sig magtmidler, som måden hvorpå, man kæmper sin sag. 

Og jeg tænker på den risiko, vi løber ved at tage imod julebudskabet. At tro på julens budskab betyder, at vi selv bliver udsatte og magtesløse. 

Tør vi stædigt holde os til fred i en verden, der tilsyneladende elsker krig?

Tør vi være hjælpsomme i en verden, der bliver mere og mere konkurrence-betonet?

Tør vi være trofaste i en stadig mere kynisk tid?

Tør vi være venlige blandt dem, der hylder det hårde?

Tør vi risikere at elske den, der ikke nødvendigvis gengælder kærligheden?

Alt sammen fordi, vi tror på barnet, der bringer en ny virkelighed til verden.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/julerisiko/