Bente Højris,
I Løgumkloster blev der i efteråret afholdt et ugekursus i Bibelsk sjælesorg. 15 præster fra folkekirken og 10 fra frikirkerne fik her mulighed for at lære mere om dette koncept, der er udviklet af det amerikanske Bibelselskab, og dér kaldes Bible-based trauma healing. I kurset deltog Bodil Højbak Møller og undertegnede fra BaptistKirken – og vi var begge begejstrede.
Metoden, der er baseret på samtale om udvalgte bibelord er med til at forløse traumer og er afprøvet af langt over en million mennesker. Kurset er tilpasset de enkelte lande og benyttes af alle kirkeretninger. Det giver lokale kirkeledere redskaber (både bibelske og psykologiske) til at hjælpe traumatiserede menigheder eller grupper af enkeltpersoner.
Mine egne forventninger til kurset var iblandet lidt undren over, hvordan sjælesorg kan være andet end netop bibelsk! Alligevel blev jeg meget klogere ved at opdage, hvordan sjælesørgerens rolle her blegner, mens vers og afsnit fra Bibelen bliver det vigtigste element i disse samtaler. Sammen med deltagernes egne erfaringer, tvivl, spørgsmål og svar baner de vejen.
Vers og afsnit fra Bibelen bliver det vigtigste element i disse samtaler.
At lede en gruppe i Bibelsk Sjælesorg er således en opgave i at stå på sidelinjen. Ikke at undervise, ikke at prædike, ikke at forklare, men udelukkende at være facilitator – altså at hjælpe gruppen – i samtalen med at finde vej til heling af de mange sår, som mennesker måtte have fået på sjælen. Konceptet kan næsten virke banalt, men er i stedet basalt og meget livgivende.
Hovedtemaerne i Bibelsk Sjælesorg er:
Hertil kommer emner om vold, selvmord og afhængighed, som kan tages op i grupper, hvor det på en særlig måde er aktuelt.
Erkendelsen af at have lidt et tab er jo i sig selv et skridt på vejen mod heling.
Denne måde at arbejde på er udviklet af en psykiater, en praktiserende psykolog, en bibeloversætter og en missiolog, efter at disse havde været på fælles opgave i krigsramte Østafrika i begyndelsen af dette århundrede. Udover bibelcitaterne inddrages hverdagshistorier, bøn, rollespil, egne erfaringer og betroelser i gruppens arbejde, ligesom en af opgaverne er at skrive sin egen klagesalme med elementer fra Bibelens klagesalmer. Erkendelsen af at have lidt et tab er jo i sig selv et skridt på vejen mod heling.
Arbejdsbogen med de aktuelle skriftsteder og relevante spørgsmål til samtale er løbende blevet revideret og nu oversat til mere end 135 sprog. En helingsproces foregår naturligvis bedst på den traumatiseredes eget sprog! Selvom materialet er udviklet specielt til traumatiserede grupper efter krigshandlinger, folkemord, store ulykker m.m. er det også muligt at anvende i grupper, der måske ikke har oplevet store krigstraumer, men alligevel har været ude for et tab. Og det kan jo være alt, lige fra at miste sin arbejdsevne, et ’for tidligt’ dødsfald i familien, en konkurs, at være blevet misbrugt som barn, osv.
Bodil og jeg er nu hjemme igen efter et udbytterigt kursus og glæder os til at finde anvendelse for det lærte på vores hjemmebaner, ligesom vi er til rådighed, hvis nogen udenfor vores egne menigheder har lyst til at arbejde med dette.
URL: https://baptist.dk/bibelsk-sjaelesorg-banalt-eller-basalt/