Er der en kristen holdning til alt?

Torsdagstanke

Er der en kristen holdning til alt?

Torben Andersen,  

I fredags flagede mindst 20 husstande på Gjøl, et lille lokalsamfund i Nordjylland, på halv som opbakning til de minkavlere, hvis mink bliver slået ned af risiko for corona-smitte. Jeg ser det som udtryk for god nabosolidaritet – uden jeg vil gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt.

Findes der en kristen holdning til dette? Er der plads til minkavling i Guds rige?

Ofte kommer jeg til kort i dagsaktuelle emner og hvad jeg skal mene som kristen. Så dukker ordene af Grundtvig op: ”Menneske først, kristen så!”

Måske handler mit liv ikke så meget om, hvad jeg skal mene som kristen, men mere om at være det menneske, som jeg er skabt af Gud til at leve som?

Gør jeg det, kan jeg ikke andet end være kristen!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/er-der-en-kristen-holdning-til-alt/