Tanker fra Landskonference 2

Sådan skriver Paulus til menigheden i Korinth^[1]. Det var vel ikke alt det, der kom i brug, men gennem hele samværet var der en følelse af samhørighed. Vi ville alle det bedste for det kirkesamfund, som vi er en del af, da vi mødtes på Rosborg Gymnasium i Vejle den 18. november.

Ordstyrerne gik til tjenesten med et smil, selv om det ikke altid var lige let at styre de talelystne. Basisbudgettet blev enstemmigt vedtaget, selv om det ender med et underskud på 166.700 kr. Det er voveligt af vores ledelse at komme med sådan et budget. Men den gør det vel i tillid til, at menighederne – det er os – vil stå bag. Ved en gudstjeneste blev der bedt om, at Gud ville sende nogle penge. En rejste sig med ordene: Det er ikke noget at bede Gud om. Det kan vi klare selv. Er det rigtigt?

Dagens ordstyrere: Pia Duebjerg Andersen og Ebbe Holm

baptist.dk var også på dagsordenen, men da det behandles særskilt, kommer det ikke med her.

Præster og menigheder

Sådan lød punkt 4 på dagsordenen. Det har været et tilbagevendende emne på adskillige årsmøder: ‘Skal vores præster have en uddannelse – i så fald hvilken?’ Det resulterede i en Prædikantskole under forskellige former.

Æraen med selvstændig baptistisk teologisk uddannelse sluttede med skolen i Tølløse. Jeg havde selv glæden af at få en grundlæggende uddannelse på den skole (1963-1966). Men det har også været givende at få lidt bygget ovenpå, da vores ‘egen’ uddannelse ‘kun’ kvalificerede til tjeneste i baptistmenigheder og eventuelt i andre frikirker.

Gennem de mange år med ‘selvstændig’ præsteuddannelse først i Jylland og senere på Sjælland har Prædikantskolen stået på Baptistsamfundets budget som en nødvendig udgift. Undervisningen var gratis ligesom logi, hvis man kunne og ville bo på skolen. ‘De gamle’ havde visioner og vilje til at gennemføre dem.

3K-uddannelsen dækker ikke det teologiske behov. Det ses tydeligt af de mange baptister, der søger universitetets teologiske uddannelse.

‘SALT’-æraen var et forsøg på at skabe en fælles frikirkelig teologisk undervisning. Det lykkedes ikke. 3K-uddannelsen dækker ikke det teologiske behov. Det ses tydeligt af de mange baptister, der søger universitetets teologiske uddannelse.

Punktet var en fortsættelse af samtalen på årets sommerstævne om muligheden for at knytte de teologistuderende nærmere til en menighed. Blandt andet ved at bruge de studerende til gudstjenester, og ved at menigheden ser på sig selv som en uddannelsesmenighed. Den omtalte gruppe, som måske sigter på en tjeneste i vores fællesskab, tæller ca. en halv snes. Deres navne fremgår af Håndbogen 2017.

Skal vi bindes for stramt på grund af anerkendelsen, så må vi sige farvel og tak til den. Jesus’ menighed kan leve – måske endda bedre – uden statsanerkendelse.

Trossamfundsloven

Lovgivningen for ’de fra folkekirken afvigende trossamfund’ var også oppe at vende. Den kan i yderste fald komme til at skabe store vanskeligheder for os. Jeg tror, at de rette personer retter de rette indsigelser på de rette tider til de rette ministerier.
Skal vi bindes for stramt på grund af anerkendelsen, så må vi sige farvel og tak til den. Jesus’ menighed kan leve – måske endda bedre – uden statsanerkendelse.

Rejsekost

De senere år har vi sluttet konferencen med at deltage i nadveren som rejsekost til hjemrejsen. Det er godt at vide sig omsluttet af Guds kærlighed, men det skurrer i mit ører, i mit sind og i min teologi, at det bydes med ordene: ’Det er Jesu legeme og blod’. Er vi ved at se på nadveren som et sakramente og ikke et mindemåltid?

^[1] 1. Korintherbrev kap. 14, vers 26