Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Oplæring til tro

Oplæring til tro

Baptister drev en gang søndagsskole i deres hjem for alle egnens børn. Søndagsskolerne stod for en avanceret pædagogik og var langt foran den offentlige skole med levendegørelse og illustrationsmateriale, sandkasse og flonellograf.

  • Jytte Christensen, søndagsskolelærer hos Marie og Peter Krabbe i Hvorupgård 1942-52
  • Tove Jensen, nu Møller-Hansen, nabodatter
  • Asger Hylleberg, Henning og Bodil Krabbe, børn i søndagsskolen

Jytte Christensen fortæller, at hun altid har gået i søndagsskole. Først i sit hjem, der lå, hvor Aalborg Lufthavn er i dag. Det blev taget af tyskerne i 1942. Dengang boede der mange familier, og søndagsskolen samlede op mod 100 deltagere, når der var julefest. Stuer og soveværelse blev ryddet for møbler, og det store træ blev sat op i sovekammeret.
Jyttes far, Jakob Johansen, var søndagsskolelærer, og Jyttes mor bagte pebernødder til godteposer til børnene og kringle til de voksne: ”Nok var det fædrene, der holdt søndagsskole; men det var mødrene, der måtte lægge hjem til og bage”, understreger Jytte. ”Hvilken opofrelse!”

Søndagsskole med sandkasse

Jytte Christensen

Fra 1942 boede familien i Vestbjerg, og Jytte begyndte som søndagsskolelærer hos Peter Krabbe i Hvorupgård. Jytte havde de mindste børn, og kun fantasien satte grænser for de materialer, hun brugte i sandkassen. Det var vigtigt for hende at finde illustrationsmateriale, som talte til børnene ud fra deres daglige liv.
Hun nævner bl.a. guldkalven: ”Tænk, at en kalv kan være af guld”, som et af børnene sagde. Og Jakobs drøm. En sten til hovedpude og en stige op til himlen. Det kunne ikke imponere en af drengene: ”Vi har en, der er meget større, og den kan nå helt op til høloftet, og så kan man gå på den!” Til Jesus’ lignelser lavede hun landskaber, huse og mennesker.
Det fortæller Jytte med et stort engagement og med en indlevelse, så man skulle tro, det var sket i går: ”Vi læste teksten, og så var opgaven at bruge fantasien til at illustrere den, så børnene kunne forstå det.” Jeg gik i søndagsskole hos Jytte dengang, og jeg ser endnu det hele for mig. Bl.a. beretningen om den lamme mand, der blev hejst ned gennem hustaget.

Først læste jeg bibelteksten, og bagefter legede vi teksten ind i figurerne i sandkassen.

”Dengang var der også møder for naboerne i hjemmene, og vi havde teltmøder hos os”, fortæller Jytte. Som 13 årig blev hun spurgt, om hun var omvendt. ”Omvendt fra hvad?” tænkte hun. Guds ord og Jesus var en del af hendes liv: ”Vi var oplært til at bede og synge.” Hun lod sig døbe som 14-årig.

Søndagsskolelærer fra Indre Mission

For få år siden fik Jytte igen kontakt til Tove Jensen, nabodatter til Krabbe. Tove fortæller: ”Jytte var baptist, mine forældre tilhørte Indre Mission. Men det var ikke noget, vi gik op i. Jeg overtog de yngste efter Jytte, da jeg var 14-15 år gammel. Først læste jeg bibelteksten, og bagefter legede vi teksten ind i figurerne i sandkassen. Det var sjovt og hyggeligt. Jeg havde børnene i køkkenet. De var op til seks-syv år gamle.”
Tove og Jytte har påvirket mig og min tvillingbror Bent i vores tidligste barndom med oplevelser fra søndagsskolens sandkasse.

Dagligstuen blev brugt til søndagsskole

Henning og Bodil Krabbe fortæller, at der til deres egn hørte 20 husmandssteder, ‘nybyggere’ fra 1930-erne, samt stationsbyen: ”Anden nytårsdag var der juletræ for børn og forældre. Far sørgede for, at alle kunne komme ind for sne, og at juletræet var sat op i ‘pænstuen’, hvor der i dagens anledning var tændt op i kakkelovnen. Mor sørgede for beværtning. Det kunne hun godt lide.”
Søndagsskoleudflugten gik til Lundby Krat ved Gistrup: ”Vi kørte med privatbane fra Nørresundby med åbne togvogne. Med hornorkesteret i spidsen gik vi til pladsen i bakkerne, hvor vi fik madder med røde pølser og røræg.” De husker søndagsskoletiden som en god tid, hvor de nød det liv og den stemning, den skabte i hjemmet.

Jeg gik i søndagsskole hos Jytte dengang, og jeg ser endnu det hele for mig.

”Kast dit brød på vandet”

Sådan sammenfatter Jytte sine erindringer: ”Det var en rig tid, og livet har formet sig godt. Og så kan man altid håbe, at et eller andet har sat sig og påvirket livet hele vejen til i dag.” Hun lærte som barn: ’Gør det så godt du kan’. Og det har hun gjort til gavns og til velsignelse for mange.