Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Omdrejningspunktet er den personlige gudsoplevelse

Omdrejningspunktet er den personlige gudsoplevelse

’Relationerne bestemmer den kristne retrætes indhold. Relationen til Gud og relationen til medmennesket giver stilheden indhold. Derfor er retræten aldrig søgen efter en tom stilhed, men altid søgen efter en mættet stilhed’ – sådan siger Johannes Pedersen, der sammen med ægtefællen Heidi bestyrer Ådalen Retræte. 

Heidi og Johannes Pedersen

er begge engageret i Den Kristne Frikirke i Randers. Sammen har de to voksne døtre.

Heidi er uddannet laborant og har arbejdet med rådgivning indenfor fødevareindustrien. Hun har fulgt ABC-retræter hos Magnus Malm og siden gennemført et dansk deltidsbaseret uddannelsesforløb som retræteleder.

Johannes er håndværker og har arbejdet som taksator for et håndvirkerfirma. Han var forstander for Den Evangeliske Frikirke. Også han har fulgt ABC-retræter hos Magnus Malm. Senere har han deltaget i en 30 dages retræte i England. Denne retræte satte gang i en personlig proces og førte til afklaring af drømmen om et retrætested.

Foreningen Ådalen Retræte blev stiftet i 2010. Den ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for driften, og den har ansat bestyrerparret Heidi og Johannes Pedersen. Foreningens formål rummer bl.a. formuleringen ’at styrke kristenlivet og den kristne tro’.

Man tilbyder primært weekend-retræter, men også længerevarende arrangementer.

Læs merewww.aadalenretraete.dk

Med ryggen til skoven og ådalen foran ligger Ådalen Retræte i et meget smukt landskab. Stedet er ideelt til dage i stilhed og eftertanke. Det er da også hensigten at tilbyde mennesker mulighed for at trække sig tilbage fra verden for en tid for at koncentrere sig om at træde ind for Guds ansigt. Også de fysiske rammer er velegnede til formålet med lyse venlige fællesrum og en sidefløj med værelser.

Hvad er jeres intentioner med stedet?

’At give plads for og invitere til den form for bøn, som retræten rummer’, svarer Heidi og Johannes Pedersen. De ønsker, at mennesker skal få øje på, at bøn er så meget mere end blot ord – at bøn primært er en relation til Gud. Retræteformen er et tilbud om hjælp til den udvikling.

Retræten er kendetegnet ved stilhed

Den ydre stilhed giver plads til at mærke sig selv og møde dele af sig selv, der ikke er nærværende i et travlt hverdagsliv. Det bliver muligt at invitere Gud ind i den gemte personlige kerne, og det fører til en bøn med større dybde.

’Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion’, forklarer Johannes. ’Den udvikler sig til bøn. I den udvikling hjælper struktur, og det giver tidebønnerne. Tidebønnerne morgen, middag og aften med deres faste indhold sætter ord på ens egne oplevelser i stilheden. Det er en gave’. – ’Bønnens fokus er Gud, men det er vigtigt at være opmærksom på sin krop og sit åndedræt’, bemærker Heidi og fortsætter: ’I bøn ånder vi Guds livgivende ånde ind, og derefter ånder vi uroen ud’.

Gud er langt mere rummelig end os.

Retræten indledes som regel med et fælles måltid med samtale, hvor deltagerne får et indtryk af hinanden. En introduktion til retrætens indhold følger efter, og derefter går man ind i stilheden. Den er generel og afbrydes i dagenes løb kun af bøn og salmesang, fælles bibelmeditation og oplæg til egen bibelmeditation. Det væsentlige er her at holde fokus på sig selv i forhold til bibelteksten. ’Hvorfor?, spørger folk os undertiden’, fortæller Heidi og fortsætter: ’Svaret er, at retræten skal give liv til kristenlivet derhjemme’.

Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion. Den udvikler sig til bøn.

Det må du ikke snyde dig selv for

Bestyrerparret kommer fra Den Evangeliske Frikirke i Randers, hvor Johannes også har været forstander. Derigennem stiftede han bekendtskab med Magnus Malms retræter i Sverige, som han med glæde deltog i flere gange. Ingen af dem forestillede sig, at det var noget for Heidi, men på et tidspunkt sagde et af menighedens medlemmer til hende: ’Det må du ikke snyde dig selv for!’

Derefter begyndte muligheden for at tage på retræte at trække også i hende.

En retræte i Sverige førte til et fornyet møde med Gud og gav Heidi nogle meget stærke bønsoplevelser: ’I stilheden kan man høre sig selv’, fortæller hun, ’og det betød for mig, at bevidstheden om Guds kærlighed til mig flyttede fra hovedet til hjertet. Indtil da vidste jeg, at Gud elsker mig, men nu oplevede jeg, at Gud elsker mig. Det ændrer relationen til Gud, og det ændrer opfattelsen af bøn’. Allerede under Heidis første retræte i 2004 opstod drømmen om at etablere et dansk retrætested.

Gudsnærværet trænger altid igennem

Alle former for retræte – kristne eller ikke kristne – har elementer, der minder om hinanden, men de kristne retræter er relations-orienterede: Relation til Gud og til mennesker. Ådalen Retræte er klart kristent defineret, men stedet er åbent for alle, der ønsker at deltage i en retræte, der har fokus på relationen til Gud. Den kristne formålsparagraf betyder, at man kun afvikler retræter med en klar kristen trosbekendelse, og at stedet kun lejes ud til retræter eller tilsvarende, der afvikles på et kristent grundlag.

Retrætens fællesskab betyder, at stilheden får en dybere funktion. Den udvikler sig til bøn.

Retræte-deltagere spænder fra de bevidst kristent bekendende over kristent ureflekterede til åndeligt søgende mennesker. Den primære forskel er sproget. De åndeligt søgende har et andet sprog: ’Det er vores erfaring, at Gud er langt mere rummelig end os’, siger Johannes, ’og han tør træde udenfor rammerne. Vi møder mennesker, der måske ikke har en kristen bekendelse, men vi kan sagtens relatere til dem og vandre med dem. Vi skal ikke være vattede og uden grænser, men møde mennesker. Hvor godhed sker, er Gud involveret, uanset om det er tydeligt eller ej’.