Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Øgede aktiviteter giver øgede indtægter

Øgede aktiviteter giver øgede indtægter

Mange baptistmenigheder oplever svigtende menighedsbidrag. I Købnerkirken på Amager øger de menighedens indtægter ved at øge aktiviteterne – og dermed udgifterne – og ved at gøre fællesskabet og deres tilbud attraktive for flere.

Selvom gennemsnittet af medlemmernes bidrag til menigheden tilsyneladende er status quo, oplever mange danske baptistmenigheder vigende økonomi. Menighederne har forskellige strategier for at øge eller i hvert fald fastholde menighedsbidragene. Samtidig er der flere menigheder, der overvejer, om de for fremtiden har råd til en præst – eller i hvert fald en fuldtidspræst.

En anden vej

”Vi gør intet for at få medlemmer til at betale større menighedsbidrag”, fortæller Jan Kornholt, præst i Købnerkirken. ”Det er spild af ressourcer. De såkaldte ’nuller’[1] er formodentlig det mest ufrugtbare sted at søge indtægter. Det er jo mennesker, som udmærket kender menigheden, og som har deres grunde til ikke at betale”.

Vi gør intet for at få medlemmer til at betale større menighedsbidrag.

Jan Kornholt fortsætter: ”Menigheden må i fremtiden vide, at kun en lille del af indtægterne vil komme via medlemmers menighedsbidrag. I fremtiden er der ingen, der vil være medlemmer af en menighed, og færre, der vil forpligte sig til langvarige – og konstant høje – bidrag. Det er et faktum – ikke noget, det nytter at beklage, og heller ikke noget, vi kan ændre. Det er et vilkår, vi må forholde os konstruktivt til. Den menighed, som fastholder den praksis, at den primære indtægt er fra menighedsbidrag, og at denne indtægt udelukkende går til at finansiere præsteløn og bygning – en sådan menighed skrumper ind og dør”.

Anderledes

Korskirken i Herlev har lavet et hæfte, de kalder ”Anderledes – om menighed og økonomi”. Det beskriver meget pædagogisk, hvordan det at følge Jesus giver et anderledes værdisæt. At ”rig er ikke den, der har meget, men den, der giver meget”.

At følge Jesus giver et anderledes værdisæt.

Menighedens præst, Ole Lundegaard, fortæller: ”Vi har på den baggrund kontaktet alle menighedens medlemmer med breve formuleret specifikt til bestemte aldersgrupper og alt efter, om man ydede. Det har betydet, at vi har en god økonomi og har set stigende bidrag år efter år, også til byggeriet”.

Korskirken bygger en ny kirke for tiden, og i det hele taget er det deres erfaring, at aktivitet er bedre end at vente på, at pengene er der.

cafe-klosterbakken-odense

’Nullerne’

Den store andel af medlemmer, der ikke bidrager, er en torn i øjet på mange menigheder, som baptist.dk har talt med.

Hans Ole Kofoed fra Ringsted gør sig samme tanker som Jan Kornholt: ”Vi har også en mindre gruppe medlemmer, der ikke bidrager til menighedens økonomi. Kontakt til dem har ikke skabt ændringer. I realiteten har de valgt menigheden fra uden at melde sig ud”.

I Vodskov menighed – før fusionen med Nørresundby – havde man overvejelser, om man skulle fastsætte et minimumsbidrag: ”Forslaget blev henlagt. Man ønskede at fastholde tanken om frivillighed, ligesom der var stemning for, at man forsat kunne være fuldgyldigt medlem, hvis man i en periode i sit liv ikke så sig i stand til at bidrage”, fortæller Svend Eli Jensen, dengang forstander i Vodskov menighed.

Menigheden må i fremtiden vide, at kun en lille del af indtægterne vil komme via medlemmers menighedsbidrag.

”Vi har 276 medlemmer og 154 bidragsnumre uden ydelse. I løbet af 2015 sendte vi breve ud til samtlige medlemmer med forskellig tekst alt efter alder og ydede bidrag”, fortæller Torsten Wendel-Hansen fra Odense, der havde ’lånt’ brevene fra Korskirken. ”I det forløbne år har menigheden så oplevet en øget indtægt på 185.000 kr., og det lader til at tendensen fortsætter. Nogle ’nuller’ er begyndt at yde, andre er begyndt at betale mere, og endelig var der også et pænt stort engangsbeløb. Samtidig vovede Henrik Søndergaard, præst i menigheden, at tage temaet op ved en gudstjeneste – med stort held. Henrik er også meget bevidst om at tale med dåbskandidater om økonomi, så de er klar over, hvad vi forventer af nye medlemmer – både økonomisk og personligt”. Han tilføjer: ”Det hjælper også på indstillingen til det at yde, at menigheden er inde i en god udvikling. Der kommer mange glade mennesker til gudstjenesterne.”

Rig er ikke den, der har meget, men den, der giver meget.

Offervilje

Det er noget, Jan Kornholt kan nikke genkendende til: ”Offerviljen er direkte knyttet til et menneskes engagement – det, den enkelte brænder for lige nu. En menighed må derfor have fokus på at skabe et fællesskab, der opleves værdifuldt og attraktivt lige nu for den enkelte. Det er det helt afgørende. Dels ved at formidle det glade, positive og befriende budskab om Jesus, der kan forvandle menneskers liv, og dels ved at tilrettelægge aktiviteter, som mennesker i dag finder attraktive. Drop tanken om at få mennesker til at betale hver måned i årevis, og sats i stedet på, at mennesker vil spytte i kassen her og nu, når de oplever noget meningsfyldt og livgivende!”

Jan Kornholt afrunder: ”I Købnerkirken har vi de seneste mange år haft et konstant menighedsbidrag på omkring 500.000 kr., men menighedens samlede årlige omsætning er stigende – og lige nu ca. 2,6 mio. kr.”


1    Menighedsmedlemmer, der ikke betaler, eller hvis betaling ikke er registreret på deres medlemsnummer