Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Noget om den kristne tro

Noget om den kristne tro

Danske kirker går sammen om at præsentere kristendommen

Den 31. oktober 1517 slog Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det startede en række begivenheder, som hverken Luther eller andre havde forudset. I løbet af få årtier havde Vesteuropas kirkelige landskab ændret sig, da man så opkomsten af lutherske, reformerte, anglikanske og anabaptistiske menigheder. Den udvikling fortsatte i de næste århundreder op mod vor tid, så der i dag eksisterer tusindvis af kirkesamfund. Det vil være en pæn underdrivelse at sige, at disse kirkesamfund altid har haft de bedste relationer. Det billede har ændret sig drastisk de sidste årtier, hvilket både skyldes mange års økumenisk arbejde og utallige samarbejdsrelationer på græsrodsplan på tværs af kirkesamfund.

Kirkerne i Danmark står over for en række store udfordringer. Den generelle viden om kristendommen i befolkningen er utroligt lille. I Danmark, som i Vesteuropa generelt, har der været et kolossalt tros-, kultur- og traditionstab. Der er derfor et stort behov for en introduktion til den kristne tro og det er det, der er formålet med Noget om den kristne tro.

Der er gennem årene skrevet mange økumeniske dokumenter – af teologer til teologer; Noget om den kristne tro vil henvende sig ”den almindelige dansker”. Alle kirker i Danske Kirkers Råd, med undtagelse af de ortodokse kirker, står bag ved hæftet og formålet har været at præsentere kernen i kristendommen; dét alle kirker er fælles om. Man kan kalde det klassisk kristendom.

Processen har været i gang i flere år i en arbejdsgruppe under Danske Kirkers Råd med repræsentanter fra Den Katolske Kirke, adskillige frikirker og diverse lutherske grupperinger for at sikre, at den endelige tekst blev noget, alle kunne stå inde for.

Fadervor

Udgangspunktet har været Fadervor. Det er der flere grunde til. For det første kender rigtig mange danskere til Fadervor, selv om deres kendskab til kristendommen i øvrigt er meget begrænset. Det er også væsentligt, at udgangspunktet for præsentationen af kristendommen er en bøn, dvs. en praksis, hvad der understreger, at kristendommen ikke er en teoretisk konstruktion, men en relation til den Levende Gud. Endelig er Fadervor givet os af Jesus selv og derfor en bøn, som alle kristne kan være med til at bede.

Fadervor er rygraden i teksten.

Noget om den kristne tro er ikke en introduktion til Fadervor. Fadervor er rygraden i teksten, som med det udgangspunkt er en introduktion til kristendommen som sådan. Det er tilstræbt at bruge et sprog, som den almindelige dansker kan forholde sig til. Der introduceres naturligvis til kristne kernebegreber som f.eks. treenigheden, men der sættes altid billeder på de begreber, der introduceres, for at undgå det abstrakte og teoretiske.

Rejsen og vandringen

De gennemgående metaforer i Noget om den kristne tro er rejsen og vandringen. Teksten inviterer læseren på en rejse ind i Fadervors univers og indbyder til at fortsætte rejsen i konkrete fællesskaber sammen med andre kristne.

Det er fuldstændigt unikt, at en så bred gruppe af kirker har kunnet gå sammen om en henvendelse til danskerne.

I Noget om den kristne tro fokuseres på den højeste fællesnævner; Hvad vi som kirker er fælles og enige om. Det betyder så også, at der er teologiske spørgsmål, som kun omtales perifært. Noget om den kristne tro kan ikke stå alene, men er netop en første introduktion til kristendommen, der kan suppleres med materiale, der går mere i dybden  og behandler det specifikke ved de enkelte trossamfund. Samtidig er det fuldstændigt unikt, at en så bred gruppe af kirker har kunnet gå sammen om en henvendelse til danskerne. Det er mig bekendt aldrig sket før, hverken i Danmark eller andre steder.

Hvordan skal det bruges?

Noget om den kristne tro vil udkomme til efteråret og udgives i et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd, Det mellemkirkelige Råd og Bibelselskabet. Det økumeniske aspekt er på plads. Det er nu op til de enkelte kirkesamfund og lokale menigheder at finde ud af, hvordan teksten kan bruges til mission og trosoplæring. Det er en udfordring, jeg håber, alle baptistkirker i Danmark vil tage op.