”Jeg var jo kommet til at holde rigtig meget af skolen”

Det er stilhed før stormen. Gangene er tomme, og skolegården ånder fred. Jeg har hørt, at lærerne skulle være her et sted, men umiddelbart er de ikke til at finde. Jeg kan dog høre en svag pulseren, og der ligger diverse byggematerialer rundt omkring, for der er lige et par småting, der skal repareres, inden det store rykind af godt 400 elever om en uge.

Jeg har aftalt at møde Henrik Kristiansen på første sal i hovedbygningen for at tale lidt med ham om, hvorfor han har valgt at blive forstander på skolen.

I første omgang fortæller han mig, at det er, fordi jobbet blev ledigt. Men da jeg spørger mere ind, er det tydeligt, at der ligger mere bag.

En spændende aldersgruppe

”Det er jo en ret speciel skole. Der findes ikke ret mange som den, hvor man kun har med teenagere at gøre. Vi har at gøre med en alder, hvor de går fra at være børn til at være begyndende voksne, og dén aldersgruppe, synes jeg, er spændende, fordi vi er sammen med dem i den proces, hvor de lærer at være bevidste, have holdninger og tage ansvar”, fortæller Henrik.

Vi har at gøre med en alder, hvor de går fra at være børn til at være begyndende voksne.

Planen var at blive præst

Henrik er født i 1960 og opvokset i Albertslund, hvor han og familien kom i Broholmkirken i Hvidovre. I 1984 flyttede han til Tølløse med en klar plan. Han fortæller selv historien sådan her:

”Det er egentlig en sjov historie. Jeg havnede i Tølløse, fordi jeg skulle læse på præsteseminariet. Da jeg var færdiguddannet som præst, blev jeg efterfølgende ansat på halv tid som ungdomspræst i Tølløse Baptistkirke i tre år. I den forbindelse havde jeg indimellem noget undervisning på skolen som supplement. Og senere, da jeg blev redaktør af ugebladet Baptist, fortsatte jeg med at arbejde på skolen. Så man kan sige, at jeg gradvist er kommet ind i det, uden at jeg sådan har sat mig ned og planlagt det.”

Frygten for et fantasiløst valg

Men i takt med at årene gik, blev det tydeligt for både Henrik og hans familie, at de ikke ønskede at komme ud at være præstefamilie i en baptistmenighed et eller andet sted i Danmark. Og Henrik begyndte derfor at læse til lærer på Holbæk Seminarium.

”Umiddelbart var det ikke meningen, at jeg absolut skulle vende tilbage til skolen, da jeg begyndte at læse i Holbæk. Men inden jeg var færdig, fik jeg en henvendelse, om jeg kunne tænke mig at blive lærer på skolen, når jeg engang var færdig med min uddannelse. Og det eneste minus, jeg kunne finde, var, at det måske var lidt fantasiløst bare at fortsætte der, hvor jeg kom fra”, fortæller Henrik.

Alligevel valgte han at vende tilbage til skolen, for som han selv siger: ”Jeg var jo kommet til at holde rigtig meget af skolen, dens medarbejdere, elever og den måde, skolen fungerede på”.

De baptistiske rødder er stadig dybe  

”Skolen er måske blevet mere broget, end den var førhen”, siger Henrik.

Skolen blev bygget i 1928 med både en højskole og realskole, og der har derfor altid været fokus på både dannelse og dygtiggørelse. Den krydsning lå helt i tråd med den baptistiske ånd, hvor den enkelte opfordres til selv at studere sin Bibel og på den baggrund tage velovervejede trosvalg.

Der har altid været fokus på både dannelse og dygtiggørelse.

”Vi ønsker at klæde de unge på. Det er stadig en af vores kerneopgaver. Vi har en stor overvægt af lærere, som har en kristen, værdiorienteret tro, og som enkeltpersoner er vi vores livssyn bevidst. Dén indstilling, at det er vigtigt, at nogle af os helt åbent formulerer os som kristne, og at det har konsekvenser for vores tanker, holdninger og måde at handle på – dén frihed er under pres, og der håber vi, at vi er med til at vise, at tro og religiøse argumenter er både lovlige og legitime”, fortæller Henrik passioneret.

Vi ønsker at klæde de unge på. Det er stadig en af vores kerneopgaver.

Mangler baptistbørn – men en sund skole

Hvor skolen i begyndelsen hovedsageligt bestod af elever fra baptistfamilier, ser det helt anderledes ud i dag. Faktisk er der ikke en eneste i år. Men det er der en helt naturlig forklaring på, mener Henrik:

”Vi baptister har altid været forskellige. Der har bare været forskel på, hvem der tegnede billedet. Men i takt med, at vi har oplevet flere og flere interne kampe og brydninger, har nogle baptister oplevet, at den linje, som skolen lagde, ikke længere passede med deres udlægning. Og derfor oplever de ikke, at skolen pr. automatik er deres”.

På trods af manglen på baptistbørn, så virker Henrik Kristiansen faktisk fuldt tilfreds med den skole, han nu har overtaget ledelsen af:

”I år kan vi byde 150 efterskoleelever og 260 privatskoleelever velkomne, og det er rekord. Derudover er vi ca. 60 ansatte. Faktisk er jeg rigtig godt tilfreds med de forhold og den pædagogik, vi har lige nu. Alt i alt er det en rigtig sund skole, og der er ikke nogen, der kommer her, bare fordi det er baptisternes skoler. De kommer, fordi de har hørt, at det er en god skole – og det er faktisk det allervigtigste for mig og for os.”