I Danmark registrerer vi ikke menneskers tro og overbevisning, men deres herkomst vil vi have styr på. Vi opererer med første, anden og tredie generations indvandrere, og nogle er begyndt at ytre ønske om, at Danmarks Statistik også skal registrere fjerde generations indvandrere. Det er et tydeligt udtryk for, at vi regner dem for ‘anderledes’, noget for sig og ikke helt som os andre.
Hvad skal der til?
Det betyder, at man kan være født i Danmark og have dansk pas, have gennemført en dansk uddannelse, bestride en stilling og betale topskat i Danmark; man kan sågar tale et sprog, der tydeligt er præget af den lokale dialekt – og alligevel blive registreret som indvandrer hos Danmarks Statistik. Vendelbo er man, når man er født i Vendsyssel, men der skal mere til for at blive regnet som dansker.
Fremmed – eller brødre og søstre i Herren?
Baptistkirken i Danmark består af 53 menigheder. Af dem har tretten navne, der klart fortæller, at medlemmerne primært har rod i en anden kultur end den danske. Dertil kommer grupper af asylansøgere, flygtninge og indvandrere i mange etnisk danske menigheder.
Den første januar 2016 havde BaptistKirken 5.238 døbte medlemmer. Heraf var mindst 922 af ‘anden etnisk oprindelse end dansk’ – altså 17,5% eller knap hver femte!
Hvor længe vil vi blive ved med at tale om etniske menigheder, etniske medlemmer, fremmede og hvad vi nu ellers bruger af betegnelser for at sætte skel mellem dem og os? Hvornår vil vi gå over til at sige ‘vi’ om alle baptister i Danmark og ‘os’ om alle medlemmer af BaptistKirken?
Giv din mening til kende