Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Hvad kommer den nye Trossamfundslov til at betyde?

Hvad kommer den nye Trossamfundslov til at betyde?

For første gang siden 1849 er der i Folketinget fremsat en Trossamfundslov for ’de fra Folkekirken afvigende trossamfund’. Den skal omhandle trossamfund, der ønsker at være anerkendte med tilhørende rettigheder og pligter.

Vi har gennem hele året skrevet om lovarbejdet. Denne gang har vi bedt tre eksperter om at kommentere loven. De har svaret på de samme to spørgsmål.

Hvordan vurderer du den nye Trossamfundslov? Havde du ventet andet – og i så fald: Hvad kunne du ønske?  

Lisbeth Christoffersen:

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret, Roskilde og Københavns Universiteter

Det er et fagligt særdeles velunderbygget og godt gennemarbejdet forslag. Jeg er lidt usikker på den aktuelle tolkning af grundloven. Men alle andre ser ud til at være enige, så derfor har jeg ikke tidligere udtalt mig om lovforslaget.
Lovforslaget rammer ganske fint, rent politisk, ved at fastholde en skelnen mellem anerkendelse af trossamfund og så forholdet til øvrig lovgivning (om fx skat).
Den store fordel er, at der lovfæstes krav om gennemsigtighed, klarhed og organisatorisk ansvarlighed som forudsætning for at modtage samfundets anerkendelse og få adgang til vielsesbemyndigelse og – efter yderligere krav – til (indirekte) finansiel støtte. Det har jeg længe syntes var en nødvendighed.
Afvejningen af kollektiv religionsfrihed overfor krav om ligebehandling af kvinder og mænd i trossamfundene – udenfor det direkte gejstlige embede – er en næsten uløselig konflikt. Jeg tror ikke, det sidste ord er sagt i den sag.

Hans Raun Iversen:

Loven bliver til på det hidtil værst tænkelige tidspunkt. Den nationalistiske flertalspolitik har ingen sans for vigtigheden af at behandle mindretallene godt.
Folkekirkekristne og ærlige ateister må græmmes over, at de ikke tog kampen for en religionssamfundslov op i tide. I dag handler det i bedste fald om at regulere, men i det politiske flertals verden om at kontrollere de religiøse mindretal.
Ofte går er uskøn blanding af islamismefrygt sammen med en bedrevidende sekularisme, så man helt negligerer, hvad de små trossamfund står for og bidrager med i Danmark.

Peter Lodberg:

Peter Lodberg, professor i teologi, Aarhus Universitet. Medlem af Trossamfundsudvalget.

Jeg betragter loven som et positivt skridt i retning af, at Folketinget og dermed den danske befolkning bekræfter og fornyer sit tilsagn om, at trossamfund spiller en vigtig rolle i det danske samfund, og at der skal være vide rammer for religionsfriheden.
Jeg synes, det er bedre, at vi får en sådan lov i stedet for, at der slet ikke skal være lovgivning på området. Danmark er nok et sekulært samfund med en dominerende trosretning og en række mindre trossamfund, men ikke et sekularistisk samfund.
Jeg kunne godt have ønsket mig, at loven havde åbnet for muligheden for en religionskat opkrævet til trossamfundene via skattevæsenet, men en sådan mulighed var på forhånd udelukket fra udvalgets kommissorium.

Bliver loven en ’vinder’ i den forstand, at trossamfundene søger om ’anerkendelse’ med rettigheder og pligter?

Lisbeth Christoffersen:

Jeg tror, trossamfund kommer til at benytte denne vej til at få adgang – via yderligere krav – ikke alene til vielsesbemyndigelse, som jo er en tabersag af helt andre årsager, men især til økonomiske og organisatoriske rettigheder.

Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi, Københavns Universitet, dr. theol. h.c.

Hans Raun Iversen:

De dominerende politiske kommentarer til lovforslaget går på, om der nu er kontrol nok. Problemet er øjensynligt alene, om loven er restriktiv nok. Derfor tror jeg ikke, at loven bliver en succes. Det er jeg meget ked af.
Min drøm har i mange år været, at de små trossamfund kunne få en position og et samvirke med staten, så folkekirken efterhånden kunne gå i deres spor og få en lignende placering. Det håb er det svært at holde fast ved, som situationen er nu.

Peter Lodberg:

Det håber jeg, men det er ikke sikkert. Loven gælder kun for de trossamfund, der søger om anerkendelse, og staten kan ikke tvinge trossamfund, der ikke ønsker det, til at søge om anerkendelse. Det er vigtigt at betone, at det ikke er kontrol, der er i centrum, men hensynet til at opfatte trossamfund som en naturlig del af det danske samfund.
Jeg håber, at elementet af ’officialisering’ af trossamfundene vil virke så inspirerende, at det vil få trossamfund til at søge om anerkendelse.

 

Læs mere

Lisbet Christoffersen uddyber i sit svar til redaktionen, hvorfor hun ikke tidligere har deltaget i debatten om trossamfundsloven. Se hele hendes svar i artiklen Trossamfundsloven og religionsfrihed.