Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Hvad er en menighed?

Hvad er en menighed?

Hvis jeg var blevet spurgt, da jeg var ung, er jeg helt sikker på, at mit svar havde været: ’Et sted, hvor gamle damer drikker kaffe, spiser småkager og taler om ganske uvæsentlige ting som deres helbred, hverdagens trakasserier og deres helt vidunderlige børnebørn’.

Det havde unge Vibeke slet ikke tålmodighed til at engagere sig i. Nej, der var så mange ting ude i verden, som trængte til at blive gjort noget ved. Tålmodighed har aldrig været min spidskompetence, så i stedet blev kræfterne lagt i spejderarbejde. Det var der da noget mere drive i.
Troen forsvandt aldrig, men for Laust og mig forsvandt kirken som tilholdssted de første år af vores voksenliv.

Kald til menighedsliv

Sådan skulle det heldigvis ikke være, for Jesus kaldte. Vi deltog i 1986 i Kirkedagene i Esbjerg, og dér i en sportshal med over 2.000 fremmede mennesker fra mange forskellige kristne trossamfund oplevede jeg min første menighed. Et fællesskab, som priste Gud og bad sammen på tværs af alle forskelligheder. En grænseoverskridende, hjertevarm oplevelse.
Det blev ikke ved det, for Jesus plantede en stor længsel hos os efter også at finde fællesskabet i Kristus hjemme, hvor vi hørte til. Vi trådte derfor over tærsklen til vores kirke. Denne gang ikke som spejdere, men som kirkegængere og menighedsmedlemmer.
Og så oplevede vi en åben dør til det, vi ikke tidligere havde kunnet se. Her var – selvfølgelig – unge mennesker med mod på aktiviteter, og inden vi fik set os om, var vi engagerede i både spisefællesskab og alternative gudstjenester.

Plads til en kop kaffe

Nu er jeg blevet en ældre kvinde og kan egentlig godt lide en kop kaffe med en sludder. Sådan kan ringen sluttes. Erfaringen for mig er, at en menighed først og fremmest er stedet, hvor vi på tværs af alder og interesser mødes og priser Gud. Men det skal også være stedet, hvor der skal være plads til alle, og hvor den enkelte kan finde rum til at være i fællesskabet med det, som de brænder for.