Et godt, venligt og frit land

Også staten ønskede at kontrollere borgerne ned i mindste detalje. Alexander fortæller: ”Hvis vi ønskede at gå en tur i byen, var det forbudt. Vi skulle altid have ledsagere med, og når unge mennesker havde lyst til at træffes og have lidt sjov, var det helt forbudt, og det kunne slet ikke lade sig gøre – vi var overvåget konstant.”

Flygtet, fri, men ensom

Den store ufrihed fik i 2011 Alexander til at flygte først til Tyrkiet og senere til Grækenland, Italien, Frankrig og Tyskland. I Grækenland blev han udsat for menneskesmuglere, der snød og bedrog ham, men en dag fortalte en smugler ham, at Danmark var et godt, venligt og frit land, som han syntes, Alexander skulle rejse til.

En dag fortalte en smugler ham, at Danmark var et godt, venligt og frit land, som han syntes, Alexander skulle rejse til.

Sådan oplevede Alexander også Danmark, hvor han indenfor kort tid fik asyl. Han var meget ensom, men fik via sin socialrådgiver forbindelse med Tage og Else Marie Nielsen i Pandrup. Her fik han en dansk familie, som tog hånd om ham. Alexander blev inviteret til en lovsangs-aften i Saltum Baptistkirke: ”Jeg blev meget berørt den aften, men havde brug for at finde ud af, om det bare var musikken og stemningen, så jeg begyndte at gå regelmæssigt i kirke.” Efter fire måneder var Alexander sikker. Han ville give sit liv til Jesus. Han blev døbt i Pandrup Baptistkirke i 2012.

Stemmeret og demokrati

November 2017 havde Alexander været så længe i Danmark, at han kunne stemme til kommunalvalget for første gang. Det var en stor glæde. ”Jeg har stemt før, tilbage i Iran”, fortæller Alexander. ”I Iran var der stemmepligt, og det var grotesk, for de øverste ledere bestemte alt – Iran er reelt et diktatur.” Men Alexander stemte, for det stod på ens ID, om man havde stemt. Igen var der tæt kontrol fra magthaverne.

Egentlig politisk aktiv er Alexander ikke her i Danmark – mest fordi han udover sit arbejde som tolkekoordinator lægger meget arbejde i Bethelkirken i Aalborg som børnekirkeleder, og samtidig har han siden 2012 været frivillig i ‘DFUNK’, Dansk Flygtningehjælps ungdoms-netværk.

Alexander er så sikker på, hvor hans fremtid ligger, at han for nogle år siden besluttede at skifte navn til det danske Alexander Nielsen.

Alexander har brugt megen tid på at sætte sig ind i den danske styreform og det politiske system, så han føler sig godt klædt på til at stemme for første gang. Han siger: ”Når der er noget, jeg gerne vil vide om både dansk kultur og det politiske system, er mine venner altid parate til at give mig grundig information. Jeg oplever, at det er nemt at blive integreret, hvis man selv vil.” Når der opstår nye partier, som fx Liberal Alliance, er Alexander også hurtigt ude med spørgsmål: ”Hvad står de for?”

Et tilvalgt fædreland

Alexander og hans danske mor, Else-Marie Nielsen

Alexander har selvfølgelig en del med sig fra Iran, og han oplever, at man skal være bevidst om sin kulturelle baggrund. Han savner sin familie, som han forhåbentlig skal møde næste sommer for første gang i syv år. Alligevel er Alexander så sikker på, hvor hans fremtid ligger, at han for nogle år siden besluttede at skifte navn til det danske Alexander Nielsen. Han siger med stor overbevisning: ”Danmark er mit fædreland nu, og det er her, jeg vil have min rod og lægge mit arbejde.”

”Gud havde en plan for mig”, fortæller Alexander. ”Jeg søgte friheden og fandt den i Danmark. I tilgift fik jeg det vigtigste. Jeg fandt Jesus og blev kristen. Jeg er meget taknemmelig for Danmarks modtagelse og især for Tage og Else Marie, som blev min danske familie.”

Det er svært at opfatte menneskesmuglere som led i Guds planer, men her er der trods alt en, som har en part både i oplevelsen af frihed og i overgivelse til Kristus.