Kausila er 62 år og har levet i et nepalesisk mindretal i nabostaten Bhutan. For mange år siden rejste en del nepalesere til Bhutan, fordi der var mangel på arbejdskraft – særligt i landbruget. Nepaleserne holdt fast i deres kultur og hinduistiske tro, og på et tidspunkt i 1980’erne oplevede styret i Bhutan, at de var blevet for mange og for besværlige. Det blev først forbudt at tale nepalesisk og gå klædt efter deres egne skikke. Dernæst blev befolkningsgruppen mere og mere chikaneret og forfulgt, indtil de endte med at blive drevet på flugt til Nepal.
Hun søgte forbøn og blev helbredt. Herefter valgte hun at blive kristen og blev døbt.
De blev ikke modtaget med glæde
Nepal er et meget fattigt land, og man ønskede ikke at modtage de fordrevne, selv om de reelt stammede fra landet. Derfor blev disse fordrevne fra Bhutan anbragt i lejre under usle forhold. Her tilbragte de mange år i ingen-mands-land, udstødt af begge nationer og glemt af verden. Kausila og hendes familie tilbragte 18 år i en sådan lejr, indtil de med hjælp fra FN kom til Danmark for seks år siden som kvoteflygtninge.
Helbredelse førte til tro
Kausila mødte allerede Jesus, mens hun boede i Bhutan. På et tidspunkt blev hun meget syg med stærke blødninger fra hals og næse. Ingen tilgængelige behandlinger hjalp. Kausila hørte, at man kunne blive rask ved at bede til Jesus. Hun søgte forbøn og blev helbredt. Herefter valgte hun at blive kristen og blev døbt.
Kausilas kammerater i fængslet hjalp hende med at lære at læse.
I fængsel for mission
Efter flugten til Nepal besluttede hun og 10 venner en dag at gå ud til en lille landsby for at deltage i en gudstjeneste. Ved den lejlighed blev de arresteret for at missionere. I fængslet fik de en meget ydmygende behandling og blev flere gange udsat for tortur. De blev behandlet ekstra hårdhændet af politi og fangevogtere, fordi de blev betragtet som bhutanere. Nepaleserne fandt det meget alvorligt, at de som fremmede forsøgte at omvende folk. Til sidst blev gruppen tvunget til at underskrive tilståelser om forbrydelser, som de aldrig havde begået, men på trods af tortur og den ydmygende behandling holdt alle i gruppen fast i deres tro.
Spillefilm om kristne i Nepal
På YouTube kan man se filmen ‘Nepali Christian Movie – Mokti’, der viser gruppens oplevelser i fængslet og eksempler på behandlingen af kristne i det nepalesiske samfund. Mokti betyder i øvrigt frelse.
Kausila brugte meget af tiden i fængslet i bøn. Hendes højeste ønske var at kunne læse. Kausila var analfabet og havde til sin store sorg aldrig kunnet læse Bibelen. Hun fik igen bønnesvar, og der skete et fantastisk mirakel. Det nepalesiske styre besluttede at give tilladelse til, at de indsatte i fængslerne, som ikke kunne læse, fik mulighed for at lære det. Der blev ikke ansat lærere, men indkøbt bøger, som fangerne kunne bruge selv, og Kausilas kammerater i fængslet hjalp hende med at lære at læse. Stor var hendes glæde og taknemmelighed, da hun selv kunne åbne Bibelen og læse Jesus’ ord.
Hædersbevisning
Kausila har ført mange mennesker til tro i Nepal. Hun kom også til at betale en høj pris for sin beslutning om at arbejde i tjeneste for Jesus. Derfor blev hun i 2016 hædret af Bhutanese-Nepalese Church of America for sit mod til at missionere i Nepal – se hendes diplom.
Giv din mening til kende