Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Den, der lever skjult, lever ikke nødvendigvis godt

Den, der lever skjult, lever ikke nødvendigvis godt

’Tro er et af verdens store onder på samme måde som koppe-virus, den er bare sværere at slippe af med!’ Citatet har efterhånden nogle år på bagen og stammer fra super-ateisten Richard Dawkins.

Daniel Toft Jakobsen, 40 år

  • medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2015
  • sekretariatsleder i Kristeligt Forbund for Studerende 2005-2011

For Dawkins at se ville verden være et bedre sted uden religion. Som troende menneske er jeg selvfølgelig ikke enig. Men jeg har på fornemmelsen, at flere og flere danskere deler Richard Dawkins syn på religion som noget grundlæggende skadeligt for menneskeheden. Og helt ærligt: Jeg kan godt forstå det.
Hvis jeg ikke selv var troende og udelukkende fik min viden om tro og religion fra medierne, ville jeg måske også ønske al religion hen, hvor peberet gror. For hører man positive historier om tro i medierne? Det hænder da, men oftere kædes religion sammen med konflikt, krig, terror, social kontrol, kvindeundertrykkelse etc.
Julegudstjenester, krybbespil og korset i Dannebrog accepterer de fleste, men troen på absolutte sandheder – og det at bygge sit liv på en bestemt tro – virker mærkeligt og skræmmende på mange. Men er danskernes syn på religion noget, vi troende skal bekymre os om? Ja, for hvis religionsforskrækkelsen får lov til at vokse yderligere, vil det få alvorlige konsekvenser for de rammer og vilkår, der gælder for tro og religion i samfundet.

Er danskernes syn på religion noget, vi troende skal bekymre os om?

Religion er en privatsag

Det synspunkt er allerede ved at udvikle sig til en form for moderne trosbekendelse. Hvis udviklingen fortsætter, kan det ende med, at religiøse symboler og aktiviteter forbydes på fx offentlige institutioner og skoler. Man kan også forestille sig, at religiøse foreninger og friskoler stilles dårligere end andre, fx med hensyn til offentlige tilskud. Det er heller ikke utænkeligt, at staten vil stramme grebet yderligere om de anerkendte trossamfund. Og sådan kunne man fortsætte.

Religion er godt for samfundet

Men hvordan kan vi give danskerne et mere nuanceret, sandfærdigt og forhåbentlig mere positivt syn på religion? For det første skal vi undlade at affeje religionsforskrækkelsen og religionskritikken som grundløs. Desværre er der historisk begået mange uhyrligheder i forskellige religioners navn, og det bliver der fortsat. Religionskritik er en essentiel del af et frit samfund, og vi skal lytte oprigtigt til kritikken.

Ikke mindst skal vi selv gå forrest i kampen mod religiøs ekstremisme. Det er aldrig OK at tvinge sin egen tro ned over andre. Vi, der er troende, skal blive endnu bedre til at værne om friheden for dem, der er anderledes end os selv – ikke mindst dem, der fravælger netop den tro, vi selv sætter højt.
Men først og fremmest skal vi komme ind i kampen om, hvilke historier medierne fortæller om os. Ind i kampen om, hvilke rammer og vilkår politikerne giver os. Ind i kampen for vores ret til at være synlige som dem, vi er – også i det offentlige rum.

Religionskritik er en essentiel del af et frit samfund, og vi skal lytte oprigtigt til kritikken.

Troende bidrager positivt

Tro og religion bidrager med utrolig meget godt i det danske samfund. For det enkelte menneske giver tro i høj grad livet indhold, mening og retning. Det kan ellers være en mangelvare i vores relativt materialistiske samfund. Samtidig bidrager trossamfund og trosbaserede organisationer med vigtigt socialt og kulturelt arbejde. Sådan har det altid været.
På Christiansborg burde vi være begejstrede og taknemmelige for religion – og mindre forskrækkede end tilfældet er. Der er tendenser til religionsforskrækkelse på Christiansborg og i samfundet. Det kommer vi ikke udenom. Og i et religionsforskrækket samfund kan det være fristende som troende at gemme sig selv en smule væk. Den, der lever skjult, lever godt, siger man.

På Christiansborg burde vi være begejstrede og taknemmelige for religion – og mindre forskrækkede end tilfældet er.

Vi behøver aktivt modspil

Men hvad nu, hvis religionsforskrækkelsen skyldes, at for mange udelukkende får deres viden om religion fra medierne? Og at for få har familie eller venner, som er åbne om deres tro? Måske er det tid til at ‘springe ud’ og fortælle åbent om troen? Både det i vores tro, som flertallet i befolkningen måske vil undre sig over, og det, som helt åbenlyst bidrager positivt til samfundet.
Måske har vi levet for skjult – og bildt os ind, at det var godt?
Men i et potentielt religionsforskrækket samfund er der ikke brug for, at de troende skjuler sig. Der er brug for troende – også i det offentlige rum, i medierne, på arbejdspladsen osv. Ellers vil de negative historier få lov til at stå for sig selv. Den, der lever skjult, lever ikke nødvendigvis godt. Religionsforskrækkelsen skal have et aktivt modspil!

Giv din mening til kende