Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Demokratiske udfordringer

Demokratiske udfordringer

Hvad er de største udfordringer for dansk demokrati? Vores egen ligegyldighed, politikerleden eller indvandring af fremmedartede religioner og kulturer?

Ole Stavad:

  • politisk engageret gennem et langt liv
  • medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1980-2007 og minister i flere regeringer
  • medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune 2010-2017
  • i 2017 valgt til regionsrådet i Region Nordjylland
  • kontakt: ole@stavad.dk

Demokrati som styreform er det fundament, som Danmark er bygget på som samfund. Danmark fik Grundloven i 1849. Vi har altså brugt de seneste 168 år til at skabe det demokratiske Danmark, vi har i dag. Det er noget helt, helt andet end i 1849, hvor kun et mindretal havde stemmeret.

Det sande demokrati

Der findes ingen manual for, hvordan et ‘sandt demokrati’ ser ud. Det skabes af mennesker i hvert enkelt land og præges af kultur, tidsånd, religion og mange andre ting. Derfor har demokratiet også mange forskellige ansigter. Og det, der fungerer godt i ét land, kan ikke bare kopieres af andre med en anderledes kultur og tradition.

Der er dog nogle helt grundlæggende forudsætninger, der skal opfyldes, for at tale om et reelt demokrati. Helt afgørende er en fri og uafhængig presse. Uafhængige domstole. Ytringsfrihed med retten til at tro, tænke og mene – og til at udtrykke sine holdninger. Dertil kommer fraværet af korruption og nepotisme samt retten til skolegang for at lære at læse og skrive.

Stemmesedler skaber ikke demokrati

Fundamentet for et folkeligt dansk demokrati blev skabt med andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, der gjorde en massiv indsats for at uddanne sine tillidsfolk. Der blev oprettet højskoler, hvor jævne folk hentede viden og samfundsengagement.

Derfor har demokratiet også mange forskellige ansigter.

En stemmeseddel – i sig selv – skaber ikke demokrati. Det forudsætter også en samfundsmodel, der tilbyder sine borgere muligheder og forudsætninger. Det er jo ikke demokrati, hvis man stemmer efter ‘ordre’ fra en klanleder eller fra en religiøs leder. Derfor har det også været helt uforståeligt at høre politiske ledere påstå, man kan indføre demokrati med våbenmagt. Det kan man ikke. Tværtimod kan vi konstatere, at det i stedet er endt i ragnarok de steder, hvor man har prøvet.

Udfordringer indefra

Mange betragter dansk demokrati som en selvfølge. Samtidig kan vi registrere en vis ligegyldighed. Når dertil lægges en vigende respekt for de politikere, som vi selv har valgt, er der grund til bekymring.

De politiske partier har i årtier kæmpet med faldende medlemstal. Medlemskredsen er samtidig blevet stadig mindre repræsentativ i forhold til vælgerskaren. Det indebærer en risiko for, at partiernes kandidater og valgte kommer til at ligne hinanden for meget. Færre vælgere kan så spejle sig i de valgte og føle sig repræsenteret.

Fundamentet for et folkeligt dansk demokrati blev skabt med andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, der gjorde en massiv indsats for at uddanne sine tillidsfolk.

Også revolutionen på medieområdet er central. Nyhedsdækningen døgnet rundt på nyhedskanaler, hjemmesider, Facebook, Twitter osv. presser politikerne til at mene noget hele tiden – og ofte på et svagt oplyst grundlag. For at blive genvalgt optræder mange politikere i alle mulige underholdningsprogrammer for at vise et ‘menneskeligt ansigt’ og deres store ‘folkelighed’.

Udfordringer udefra

Samtidig bliver vi påvirket og udfordret af menneskestrømme, der bevæger sig over store afstande. Danmark modtager flygtninge og indvandrere fra ‘en anden verden’ med en helt anderledes kultur, tradition og religion. Det udfordrer også vores demokrati.

Det gælder respekten for ligestillingen mellem kvinder og mænd, retten til forskellighed, og respekten for, at civilsamfundets love og regler altid står over religiøse normer og regler.

Rigtig mange glider ind og bliver gode samfundsborgere, men en større gruppe med anden etnisk og kulturel baggrund isolerer sig i parallelsamfund med egne regler og normer. Helt galt går det, når unge herfra ender i bander og med kriminalitet som levevej.

Det har sat ’udlændingepolitik’ og ’sammenhængskraft’ øverst på den politiske dagsorden i de fleste vestlige demokratier. Den helt store udfordring er, hvordan vi balancerer mellem at fastholde ’egne værdier’, samtidig med at vi med alle midler bekæmper problemet – som netop ’gemmer sig’ bag vores demokratiske frihedsrettigheder.

Medlemskredsen er samtidig blevet stadig mindre repræsentativ i forhold til vælgerskaren.

Det er en udfordring af dimensioner.

Demokratiet ejes af folket

Der findes ingen enkle svar. Det gælder både den snigende indenlandske politiske apati og den mere aggressive retorik imod alt fremmed og imod enhver forandring.

Den første forudsætning er, at vi erkender, hvor store udfordringerne er: At problemerne er reelle. Det samme er risikoen for reaktioner, som sætter centrale værdier i selve demokratiet på spil.

Danmark modtager flygtninge og indvandrere fra ‘en anden verden’.

Det stiller store krav til vores valgte politikere, men også til alle os andre. Kernen i dansk demokrati er et vidt forgrenet netværk af foreninger og frivillige i alle mulige sammenhænge. Vi har også stadig dybe rødder i højskolerne, andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen. Jeg tror på – og sætter min lid til – ‘Forenings-Danmark’ med titusindvis af frivillige ildsjæle, der hver eneste dag skaber glæde og sammenhængskraft. Her ligger Danmarks sjæl. Her ligger garantien for, at Danmark kan overvinde de største udfordringer.

Demokratiet ejes af folket.

Det er os!