Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Bebrejdelser kan ikke bruges til noget

Bebrejdelser kan ikke bruges til noget

En samtale med Rita og Torben Roulund om, hvad et godt ægteskab er, og hvordan man opnår det. Om det siger Rita: ’De fleste mennesker får nogle lussinger. Vi har fået vores del!’

Torben og Rita er begge født i 1934. Torben i Odense og Rita i Århus. Torben har siden 12 års-alderen vidst, at han skulle til Afrika. Som et led i den plan valgte han lægestudiet. Rita gik i søndagsskole og blev spejder i Århus Baptistkirke. Da Torben flyttede til Århus pga. studierne, var Rita hurtig til at få øje på Torben. Hun fandt ham oprigtig, ærlig og troværdig. Torben var mere langsom i optrækket.

Et mål, som Torben havde haft i 15 år, og som Rita havde indrettet sig efter, så snart hun lærte Torben at kende.

Rita kendte Torbens tanker angående Afrika, og derfor valgte hun både latin og fransk på aftenskole. Hun tog en sygeplejeuddannelse, og parret blev gift i 1960. Efter studier af tropemedicin i Belgien rejste sygeplejerske Rita og læge Torben Roulund til Burundi med deres et år gamle søn Anders. Et mål, som Torben havde haft i 15 år, og som Rita havde indrettet sig efter, så snart hun lærte Torben at kende.

Udfordringer ved livet i Burundi

I Burundi blev Mette født. Hun var alvorligt syg fra fødslen. Hendes blod kunne ikke størkne, og da hun var 8-9 måneder, måtte Torben akut rejse til Danmark med hende. Rita blev i Burundi med Anders. Det var en af de værste kriser i Rita og Torbens liv. Det tog seks uger for et brev at nå frem. Torben måtte tage nogle drastiske beslutninger, som Rita pga. den langsomme kommunikation ikke kunne være med i.
Torben besluttede at lade Mette være hos hendes bedsteforældre, tæt på de danske sygehuse, mens Torben rejste tilbage til Burundi til Rita og Anders. I samtalen siger Torben: ’Jeg kan godt forstå, at min beslutning om at lade Mette blive i Danmark og rejse alene ud til jer har set fuldstændig tåbelig ud i dine øjne! Uanset hvad jeg gjorde, var det forkert!’ Situationen var ikke holdbar, og familien rejste hjem for at være hos Mette, som døde knap tre år gammel. Den orlov strakte sig over tre år, og i løbet af den tid blev Peter og Hanne født.
Så rejste familien ud igen, og Rita og Torben planlagde en tredje periode efter en opfordring fra Baptistkirkens ledelse, men sådan kom det ikke til at gå! Den anden udsendelse sluttede nemlig brat i 1972 efter 3½ år: Det begyndte med, at alle unge blev beordret ’i samfundstjeneste’ hver lørdag formiddag. Så begyndte folk at forsvinde. Hutuer overfaldt tutsier i det sydlige Burundi. Tutsierne sad på militæret og nedkæmpede oprøret. Alle videregående skoler blev tømt for hutu-studerende. På høj efter høj blev mænd samlet og smidt op på ladet af lastbiler og kørt til massegravene.

Arresteret i Musema

Rita og Torben med Peter og Hanne prøvede at nå til Rwanda for at være sammen med Anders, der var på kostskole dér. Men der manglede angiveligt en påtegning i deres pas. Under næste tur til grænsen landede en militærhelikopter tæt på. Torben vidste, at det var ham, de var ude efter. Han blev beskyldt for at være stukket af fra de syge på hospitalet og beordret til at køre tilbage.
Senere kom en officer til Musema og arresterede Torben. Torben fastholdt, at han havde fået besked på at blive på hospitalet, men da geværet blev afsikret, vidste de begge, at det var klogest, at Torben tog med. Anklagen lød på, at ’han havde startet krigen’. I et døgn uden mad og drikke befandt han sig i en celle tæt ved torturkammeret med dets grusomme lyde. Torben fik ordre til at forlade landet. Rita fik en halv time til at pakke.
Familien blev genforenet med Anders i Bujumbura, og da de sad i luften på vej til Kigali, vidste de ikke, om det var sorg eller lettelse, de følte, ved at rejse hjem til Danmark.

Uenighed, afgørelse og ansvar

Prøv at beskrive noget, som I ser forskelligt på?
Torben nævner straks spørgsmålet, om familien skulle rejse ud igen eller ej. Det diskuterede de fra hvert sit synspunkt. Dernæst nævner Torben det nytestamentlige princip: Kvinden skal underordne sig manden, og manden skal elske sin hustru. Han forklarer, at det i hvert enkelt tilfælde er manden, der står for den endelige afgørelse og for ansvaret.
”Det har sparet os for mange skænderier. Der har ikke været en uudtalt konkurrence om at være den dominerende. Vi kender begge to situationen under en operation. Dér samarbejder mange, men kun én har ansvaret. Det ville også være utrygt at være passager i et fly, hvis det er uklart, hvem der har ansvaret for flyvningen. Det betyder ikke, at kaptajnen ikke lytter til besætningen, men kaptajnen har den endelige beslutning.”
Vi kan slet ikke finde ud af at skændes”, siger Rita. ”Man fortryder det efter fem minutter og har kun opnået at såre den, man elsker. Men vi kan diskutere!”

Vi kan slet ikke finde ud af at skændes”, siger Rita. ”Men vi kan diskutere!

Et godt ægteskab

Hvordan opnår man det?
Svaret kommer prompte: ”Bebrejdelser kan ikke bruges til noget. Man skal lade være med at spørge: ’Hvad får jeg ud af det her?’ Spørg hellere: ’Hvad vil han/hun blive glad for?’” Og en ting mere, indskyder Torben: “Kærlighed og sex hører sammen. Det er vor tids ulykke, at man skiller de to ting ad.”

De svære oplevelser

Hvordan har I kunnet støtte og hjælpe hinanden i de meget hårde situationer, I har oplevet?
Vi klarede det kun, fordi vi stod midt i det! Vi tacklede sorgen over Mettes død meget forskelligt. Man må lære at acceptere, at den anden reagerer anderledes end en selv.”
Undertonen i det hele er kærlighed. Banalt og sandt,” lyder det fra Torben.

Læs også Romantiske eller realistiske veje?

Giv din mening til kende